Vores kære Lars Poulsen

Vores kære søn og bror, skulle gå fra os alt for tidligt.

Esbjerg; Mandag d. 9 november 2009, mistede vi vores kære. Klokken ca. 19.30, ringer det på døren og to betjente står ude ved døren. Den første tanke i mors hovede var, hvad er han nu udeblevet fra? Men næ nej, det var en helt anden og ubeskrivelig meddelse de 2 rare betjente kom med. "Vi har desværre en trist meddelse til jer." Ja? Hvad skal man sige, gøre og stille op?

Jeg som lillesøster sad hjemme i Århus, og blev ringet op med den triste meddelse. Og hvad skal man stille op?

Det hele er os endnu så uvirkeligt. :(

Kære Lars.

Du har endelig fået fred, lad os se det fra denne side.
Vi har grædt mange tårer, og vi har haft mange ture,
men vi har aldrig håbet på det skulle komme så langt ud.
Det er så ubeskriveligt, og det er ikke til at finde ord nu.
Vi håber du får det godt, der hvor du nu skal hen.
Du fortjener at få fred nu, selvom det ikke er med vores
gode vilje.

Du skal nu genforenes med din bedste ven Anders Heide,
som i denne måned gik fra os fra 9 år siden. Du må give
ham de største knus fra os alle.

Vi sender dig mange tanker.

Du må love mig, at du nu passer på dig selv og giver
bedstemor, oldemor, mormor og morfar de største hilsner fra os alle.

Mange knus, kram og kys fra Mor og far, Brian og Lillesøster