Laila Teinby

Moar- ordet moar er en ord fyldt med varme, omsorg, støtte, kærlighed og visdom. Og man må sandelig sige at du levede op til alt dette! Af alle mennesker var du den som opfyldte alle disse ting bedst, og du gjorde det perfekt.
I al den tid jeg husker har jeg haft den mest fantastiske mor, en mor som altid var der.
Du var der da vi var små og gik hjemme med os i mange år, så du var der når vi faldt, eller var triste og når vi skulle lære ting, du var der for at sende os i skole med en god madpakke om morgenen og du var klar med hjemmebag når vi kom hjem igen- dette var helt til sidst selv med store børn, du var der når vi var glade og ville fjolle og have et godt grin, når vi havde brug for et kram og lov til at have ondt af os selv, du var der når vi havde kærestesorger eller venneproblemer, til at vise os sammen med far hvad ægte kærlighed er, du var der til at lære os om livets store og små ting, med gode råd og en konsekvent god opdragelse og du var der med lækker aftensmad hver aften, du var der med kreative indslag og en altid hjælpende hånd, med et uselvisk sind og et smil på læben. Du var der altid.
Det var den mor du var, og mange af disse punkter opfyldte du også for mange af dine andre nærmeste.
Det er også derfor det gør SÅ ondt at vi skulle miste alt dette..

En tidlig kold og våd tirsdag morgen blev du alt alt for tidligt taget fra os. Du var på vej hjem fra en lang trættende nattevagt, men dog med et smil på læben over at skulle se far og Cody og hjem og sove..
Du kører som altid og hører radio på vej hjem mens du raskt træder til i pedalerne. Du stopper ved lyskrydset og kan se far og cody på den anden side som står og venter på dig. Du venter selvfølgelig på at der bliver grønt hvorefter du træder ud.

Og havde du dog bare trådt ud et sekund senere.. på det splitsekund ændrede alt sig. Vores verden forsvandt. Ét liv var taget og mange var ødelagte. Det er en ubehagelig tanke at hele ens liv kan smadres på et splitsekund. Ingen af os var forberedt på dette eller havde i vores vildeste fantasi kunne forestille os dette ske for os. Hvorfor os?? Dette er kun noget der sker for naboen!

Vi fik det alle afvide forskelligt, og der er jo aldrig nogen god måde at få afvide at ens mor, søster eller datter er blevet slået ihjel. Personligt sad jeg på den anden side af jorden og blev vækket kl. 5 om morgenen for at gå på skype. Hvad jeg ikke vidste mens jeg loggede på var at den samtale ville ændre mit liv for altid. Jeg husker bare at råbe at det ikke kunne være rigtigt, ikke min mor. for at miste dig eller en af de 3 andre i vores egen lille familie har altid været mit værste mareridt.
Jeg følte forvirret, bange, uvidende og utrolig ked af det. Det tror jeg vi alle gjorde.
Efter en lang flyvetur hjem når jeg endelig hjem til far, benjamin og fine og det var skønt at være hjemme og se dem igen, men bestemt ikke under disse omstændigheder og der manglede jo lige dig som varmede mest. En hjemkomst som skulle have haft været fyldt med glæde var nu oversvømmet af sorg. Denne tid fra man fik det afvide og op til begravelsen var en mærkelig og uvirkelig tid når nu man tænker tilbage, vi levede i vores egen lille sorgfyldte usikre verden.

Nu 2 måneder senere, har vi været tilbage til virkeligheden lidt over 1 måned, og jeg er personligt stadig ligeså bange, forvirret og ked af det som jeg var på dag 1.

Det er hårdt at skulle have en hverdag uden dig, vi savner dig så utrolig meget og tænker hele tiden på dig. Og det er forfærdeligt at tænke på at vi skal have det sådan her og mangle dig resten af vores liv.  Jeg håber at du kan følge lidt med i vores liv og hører hvad vi siger til dig.

Vi elsker dig højere end noget andet. Håber vi ses en dag! Du var den bedste moar man kunne ønske sig!

Mange tusind knus, kys og kram

Madeleine <3