Vores elskede lille guldklump Lærke levede sine første 6 måneder som en sund og rask pige - troede vi. Pga. hurtig vejrtrækning mente sundhedsplejersken at vi burde søge læge. Det viste sig at være en hjertefejl, Truncus Arteriosus Communis - en sjælend hjertefejl. På hendes 7 måneders dag blev hun opereret første gang. Efter 12 dage på intensiv og 7 operationer, måtte hun til sidst opgive kampen.
I de 7 måneder hun levede var hun mors pige, fars skat, hele husets abekat. Hun var en glad og tilfreds pige, som elskede at blive nusset om, hygget om og leget med og hun tog alle hjerter med storm. Ud af en søskendeflok på 5 var hun rosinen i pølseenden.
Hun vil altid være elsket og altid være savnet. Uanset hvor lang tid der går, vil hun altid have en plads i vore hjerter. I hjertet gemt men aldrig glemt.
"Ville ønske der var telefoner i himlen
så jeg kunne hører din latter .
Jeg tænkte på dig idag men det er ikke noget nyt
jeg tænkte på dig igår og dagen før
jeg tænker på dig i stilhed, siger ofte dit navn.
Alt jeg har igen er et minde og et billede i en ramme"