Til minde for Kirsten Madsen

Kære Mor .

Elskede mor, jeg vil prøve at lave en side hvor jeg fortælle dig hvor meget jeg holder af dig.

Mor du har altid været ved min side lige fra jeg kan begynde at huske, når jeg nu husker tilbage kommer alle de gode ting vælte ind.
Mor du var der altid for mig også når jeg lavet nogle ting som ikke var ok, støtte du mig og forklaret mig tingene, og når du blev gal på mig, forklaret du hvorfor. Jeg var så heldig at du var hjemme når jeg kom fra skole, så havde du “kaffen og kagen klar” Og vi sad altid og snakket om hvordan min dag var gået, sådan har alle min søskende også haft det, det var først da Claus begynde i skolen at du begynde at arbejde halv dags. Da jeg fik dårlig ben og måtte indlægges gennem længer tid, cyklet du med Claus bagpå fra Otterup til Odense, for at jeg ikke skulle ligge og kede mig.

Der har også været en tid hvor far & mig ikke kunne sammen, men du har altid haft noget specialet i dig, og har også altid kæmpet for at holde sammen på familien og det kan man jo se nu hvor meget det er lykkes, vi har virkelig et godt sammenhold som søskende og det er dejligt. Jeg husker også da Susanne kom hjem og sagde at nu skulle du være mormor, du var så glad og stolt.

Da jeg kom hjem og sagde at jeg havde fundet pigen i mit liv, byder du hende velkommen og tager hende til dig som en af de egen og jeg ved at Christina og dig har haft rigtigt rigtigt mange gode og dejlig timer sammen, både i vores hjem, men ikke mindst i sommerhuset.

Vi har haft så mange snakkede og var der noget du ikke lige vidst ja så fandt du ud af det for mig.

Så kom der en svær tid, hvor du også viste dig fra en side vi ikke lige kendt fordi vi havde været forskånet i mange ting. Din egen mor bliver syg. Først får hun en hjerneblødning, og det var en utrolig hård og svær tid for vi havde jordens dejligst mormor, men hun kæmpe sig tilbage med din hjælp. Så blev hun desværre ramt af mundkæft, men mor du valgte at sidde og passe Mormor, til hun sov stille og roligt ind i 2005. Jeg husker også den dag du fortalt os at nu skulle du være farmor, det glædet du dig virkeligt meget til, og din mor nået lige at se sit oldebarn nr. 3 Christina’s og Claus først barn. Det var så h årdt for dig mor, mormor blev kun 70 år og hun elskede virkelig os alle sammen. Du har altid elskede din svigerbørn og børnebørn som var det de egen. Ca. 2 måneder efter du havde sidde ved din egen mor’s side begyndt du at blive syg. Jeg husker det så tydeligt som var det i går, jeg har fødselsdag d 30-07, da kom dig og far over, vi sad og hygge som vi altid gør når vi er sammen, da far sagde at han havde noget der ikke var så rart at skulle fortælle os. Du skulle havde nye tænder, og der havde tandlægen fundet noget som ikke så så rart ud, så det 08-08-05 skulle du på sygehuset og undersøges. Da fik vi virkelig et chok for de fandt ud af at du havde mundkæft det sammen som min mormor var død af, min verden fald sammen og alligevel blev de ved med at sige at de sagte kunne helbred dig, en svær tid kom og en stor operation skulle der også til, men de mente stadig de havde fået det hele, du blev tilbud kemi kur og stråler, men sagde nej til det i starte, men du havde det ikke godt, du fik nogle anfald hvor du ikke kunne trække vejret pga. slim du miste lysten til at spise, og tingene gik bare så stærkt, så du valgte efter oprristion nr. 2 at sige ja til stråler nu i bag spejlet kan jeg se at det skulle du aldrig havde været igennem. Og der gik heller ikke mange gange før lægen kaldet os til min livets værste samtale, Vi kan ikke gøre mere for jeres kone og mor, vi stopper alt behandling og hvad så! Der kom mange forslag at du skulle hjem, men det var du alt for syg til, på plejehjem, det ville du ikke. Så sagde lægen hvad med om hun kommer på Hospice i Sanderum. Så der var du ude den sidste tid og hold da op det er nok det bedst vi kunne gør, du var så glad for at være der, de tog sig så kærligt af både dig og far og jeg kan aldrig takke dem nok
TAK.
Jeg var ude og besøge dig i torsdag, da havde du det ikke godt, og jeg vidst godt at du ikke havde lang tid igen, Christina og mig var der ude igen fredag, der var du ikke vågne, du prøve at skrive noget til os men du kunne ikke, lørdag skulle Christina og mig til bryllup så vi nået ikke ud til dig, lørdag aften ringer far at du havde det meget dårlig og at vi skulle komme, vi kørt med alt hast fra brylluppet og til Odense, men vi nået det ikke, du var gået hjem til vor herrer. Uhhh det var så hårdt både at se dig selv om jeg havde bed til at han skulle tag dig hjem, men min kære far var jo sønderknust det var så svært at se, men igen var Hospice perfekt, vi havde en dejlig tid hvis man kan sige det sådan vi fik lov at sige farvel til dig på vores egen måde, og det var stort. Næsten dag kom bedemanden ud til min bror & svigerinde, en meget behagelige mand, han blev ved med at sige nu tager i jer bare god til min kære mor du havde planlægt alt sammen med hospice og far.

Da klokken blev 15. Lørdag sang vi dig ud du havde selv valgt hvilken sange vi skulle synge, og den sidste trak virkelig så mange minder og tårer som jeg ikke troede muligt, nemlig om lidt bliver her stille.

Og elskede mor her er stille, og vi venter på at vi skal sige farvel til dig torsdag.

Elskede mor
Du vil altid være i mine tanker, jeg vil altid være dig dybt taknemlig for at du var min mor, jeg kan altid takker dig nok. Jeg ved at du var en elskelig person og at du vil blive savnet og mindet i mange mange år .

Jeg har nok ikke helt forstået at du er væk, men du er kun væk i verden, men ikke væk i mit minde.

Mor jeg elsker dig sov godt

To hænder gik i stå
En hjerte holder op med at slå.

Øjne kan smile
Mund kan le
Men tåren i hjerte kan ingen se

Mange kys knus og Kram
Christian.