Min elskede mor.

Min elskede mor begik selvmord d. 9/6 2008 .

Jeg var på det tidspunkt 15 år, og havde hele dagen haft på fornemmelsen der var noget helt galt, så jeg ringede til en af min mors veninder og bad hende om at køre hjem og tjekke om alt var okay.

Hun sagde at det ville hun gerne men hun troede først hun havde tid om eftermiddagen, det kunne jeg ikke holde ud så jeg tog tiligt fri fra skole og tog hjem for at finde ud af om alt var som det skulle være..

Da jeg gik på hjørnet til huset kørte der en ambulance, så jeg løb ind i indkørslen hvor min mors veninde, politiet, og en falckmand stadig stod. Jeg råbte hvad der var sket og den ene politimand sagde kort "hun er død". Jeg kan ikke huske andet end at jeg skreg de næste 10 minutter, men jeg har fået at vide jeg har skubbet til de der politimænd, fordi de prøvede at kommer hen til mig..

Da jeg var faldet lidt til ro blev jeg sat på en stol inde i huset hvor jeg skulle svare på om hun måtte blive obduceret og alle de der praktiske ting. Udover det blev der ringet til min far, min kæreste, min søster, og mine 2 bedste venner.

De kom alle sammen hurtigt, og var til rigtig rigtig stor hjælp. Vi kørte hjem til min mors veninde (Gitte) hvor min far og mine 2 bedste venner også kom. Jeg kunne ikke spise noget, jeg kan bare huske jeg havde sindsygt ondt i hovedet og jeg røg 60 smøger.. De næste mange dage skulle begravelsen planlægges, i har virkelig ingen ide om hvor meget arbejde der er.Der var en dag hvor min far og jeg arbejdede 11 timer i træk, lige med en halv times frokostpause -hvor vi snakkede i telefon! Og fordi politiet ikke ville frigive hende til tiden fordi de skulle finde ud af om der var begået en forbrydelse, fik jeg ikke lov at se hende..

Jeg har det selvfølgelig rigtig rigtig dårligt, og jeg føler det er et større og større tomrum der kommer indeni mig.

Min mor var det mest fantastiske menneske i verden! Hun har altid været meget syg, men på hendes gode dage (der desværre ikke var så mange af) havde vi det super hyggeligt og sjovt! Men netop fordi der ikke var så mange af de gode dage, lærte man også at sætte rigtig meget pris på dem..

Rest in pease. Jeg håber du har det godt hvor du er nu, og at englene passer godt på dig.. Jeg vil altid savne og elske dig!