Min mor..

Min mor begik selvmord lidt over en måned før jeg blev 16. Det var rigtig uhyggeligt for jeg sat i min tidligere skole og kunne bare mærke der var noget galt. Jeg kan huske jeg blev ved at sige til min lære "hun er død, jeg kan mærke min mor er død" Min lærersom var rigtig sød sagde at jeg nok bare var bekymret for hende fordi hun lige havde prøvet at begå selvmord for gud ved hvilke gang 14 dage før, men jeg kunne slet ikke koncentrere mig, så det endte med jeg fik lov at tage hjem til min far hvor jeg lige var flyttet hjem to uger tidligere. Da jeg sad i bussenpå vej hjem til min far besluttede jeg mig for at stå af i Rødby hvor min mor boede for at tjekke at alt var okay. Da jeg gik gennem den lille skov der er fra stationen og min mors hus prøvede jeg at berolige mig´selv så meget jeg overhovde kunne og sige hun sikket bare sov, og det var derfor jeg ikke kunne få fat i hende. Hendes hus lå på et hjørne og da jeg gik rundt om hjørnet kørte der en ambulance ud af indkørslen og jeg løb ind hvor der stadig var en politibil, en akutbil og min mors veninde stod der. jeg råbte og skreg hvad der var sket, så kiggede den ene politimand på mig og sagde med de mest kolde øjne "hun er død". Jeg kan stadig se hans ligeglade ansigtsudtryk for mig her over to år efter. Efter det husmker jegikke rigig andet end jeg skreg og min mors veninde holdte om mig. Senere har jeg fået at vide jeg har slået de der politimænd der har prøvet at komme hen til mig, men det kan jeg slet ikke huske. Så fik de sat mig indenfor på en stol og givet mig noget koldt i hovedet, de ringede efter min far, kæreste og lærer der kom og var rigtig søde.

Min mor var psykisk syg og da hun døde var det 11. gang hun prøvede at begå selvmord. Jeg har det stadig rigtig svært med hende fordi hun har været som hun var, på mange måder har hun været en rigtig dårlig mor, men jeg vil altid elske hende...