Til minde for Kell Agnar Christensen

Kære Kell

Torsdag d. 15. april 2004.
Dagen er blevet en dag vi aldrig glemmer.... den værste i vores liv. Den 16. april er min fødselsdag og den 17. april fyldte far 75 år.

Om formiddagen d. 15.4. fik mor (far var ikke hjemme) besøg at to betjente, som kom for at fortælle, at du var blevet dræbt i en trafikulykke kl. 6.41 om morgenen. Vores verden faldt sammen, for ulykker er jo noget der "kun rammer naboen", men pludselig var det også den barske virkelighed for os.

Kl. 6.17 vinkede du glad farvel til din nabo for at køre til dit arbejde på NKT i Kalundborg. Du havde ovenpå vinteren luftet din motorcykel i påsken, hvor du havde været til to motorcykeltræf i Jylland, og d. 15.4. ville du, for første gang i år, køre på motorcykel til arbejde.
Du nåede ikke så langt, for kl. 6.41 kørte en kvindelig bilist ud fra Novo Nordisk udkørsel uden at se dig, og ramte dig så uheldigt at du fik et alvorligt kraniebrud og øjeblikkelig døde. Selv om du altid har købt de dyreste og bedste hjelme, hjalp det dig desværre ikke.

Du har efterladt et utroligt tomrum, og det kinesiske ordsprog, om at man kun er uundværlig, hvis der bliver et hul tilbage, når man trækker sin finger op af et glas vand, passer præcis på dig.
For der blev et stort hul...et tomrum tilbage, da du døde. Et hul som ikke forsvinder, men forhåbentlig bliver mindre efterhånden som tiden går.

Vi er en meget lille og tæt knyttet familie og din død har ramt os meget hårdt.

Vi takker dig, fordi du var som du var: en dejlig søn, et dejligt barnebarn, en dejlig storebror og en dejlig morbror.
Altid varm, glad og positiv og altid meget hjælpsom

Et kendt og elsket ansigt ved motorcykeltræf i ind- og udland, men især blandt dine klubkammerater i Holbæk MC, som du var medstifter af for 32 år siden, er du meget savnet.
Du var også meget vellidt og er savnet blandt dine tidligere kollegaer på Thule Air Base, og de seneste kollegaer på NKT.

I betragtning af hvor kort dit liv blev, har du heldigvis nået at opleve mere, end de fleste når på et helt liv.
Der er ikke den afkrog i Europa, du ikke har besøgt med din MC, og du har også haft din MC med til Færøerne og Island.
Da du kortvarigt var emigreret til Australien, kørte du også rundt på motorcykel dér.
Du opholdt dig i en del år på Thule Air Base, og var væk i lange perioder af gangen, men i maj md. 2003 kom du hjem "for good", som du sagde, for nu ville du hjem for at nyde dit dejlige hus og vores lille familie.
Det blev desværre kun kortvarigt.....

Først til din bisættelse blev vi i familien for alvor klar over, hvor stor betydning du også har haft i mange menneskers liv, udenfor familien.
Ca. 80 motorcykler kørte i samlet kortege fra Holbæk MCs klubhus til Margrethekapellet og igen fra kapellet til Tuse Forsamlingshus, hvor vi samledes efter bisættelsen. I kapellet fortalte personalet, at da de havde talt 220 personer, opgav de at fortsætte med at tælle.
Din bisættelse var en kongelig værdig.

Det var en stor glæde at se, at Bramsnæs Motorcykelklub www.braemsnaes-mc-dk inviterede til "1. international Kell Agnar Memorial træf" d. 22-23. januar 2005. Det viser virkelig, hvor meget du har betydet for mange motorcyklister i ind- og udland. Du har bestemt ikke levet forgæves, kære brormand!

Bramsnæs MC fører traditionen videre og afholder "2. Kell agnas Memorial træf" i 2006 i perioden 20.1-22.1

Altid elsket
Evigt savnet
Aldrig glemt

Din søster