Til minde for Kate Kirstine Hansen

Kære Kate.
Den 23. Februar var det din fødselsdag, og vi burde fejre den sammen. Det er den første fødselsdag som du ikke skal fejre her på jorden sammen med din familie.
Datoen 23 fulgte dig hele dit liv. Det blev datoen for din fødselsdag, din bryllupsdag, den dag din første og eneste søn blev født, men også datoen hvor dit liv sluttede på denne jord.
Du blev opereret for en kræftsvulst i hjernen, men vågnede aldrig op efter din operation. Alle der stod dig nær, nåede at komme op og sige farvel til dig, før du for altid havde sagt farvel.
Du var så vellidt Kate, af både os din familie, venner, arbejdskollegaer ja alle du mødte på din vej.
Du var min storesøster Kate, med stort S. Hele mit liv har du været her for mig. Da jeg blev født var du var 18 år, og spillede med det samme en stor rolle for mig i mit liv. Kate ! blev det første ord jeg sage og alle store og vigtige ting der skete i mit liv, det var du bare altid med i.
Du var som en urokkelig støtte fyldt op med en masse ro, styrke, vilje, kærlighed, troskab, sammenhold ! Kate du var en vigtig grundsten i mit liv. Når du var der, så var der bare ingen ting der kunne gå galt, der var sådan en cirkel af tryghed omkring dig, som helt automatisk blev overført til os andre !
Jeg var umådelig stolt af dig Kate !
Fra kun at gå 7 år i skole, arbejdede du dig op til en ledende stilling i en stor bank, skønt du ikke var bank uddannet, en arbejdsplads hvor du var yderst vellidt og meget respekteret.
Men din største prioritering her i livet, dem der stod dit hjerte nærmest, dem alle dine glæder og bekymringer gjaldt, det var din mand som du var gift med i 45 år, og ham var der ikke en vind der skulle blæse på.! Sammen fik i en søn, dit hjertebarn, jeres store stolthed, som så berigede jeres familie med sin kone, og to dejlige børnebørn som var farmors et og alt.