Til minde om vores søn Kasper Hansen.

Vi fik en dejlig gave den 8. december 2006.

Efter en god og ukompliceret graviditet fik jeg veer om aftenen og vi tog glade på sygehuset. Vores store søn, Anders, som på det tidspunkt var 3 år glædede sig meget til at blive storebror.

Det som skulle have været en dejlig og stor oplevelse blev hurtigt ændret til et mareridt, da min livmoder revnede og Kasper lå ubeskyttet i min mave for længe. Kasper fik en alvorlig hjerneskade.

Alt blev sort, et katastrofe kejsersnit blev udført og vi fik beskeden at Kasper skulle videre til Riget hurtigt. Det var uvirkeligt. Vi mærkede en kæmpe kærlighed til Kasper og samtidig en stor sorg. Vi ville ikke få Kasper med hjem. Kasper blev nøddøbt, og inders inde sagde vi nok lidt farvel.

Den næste uge tilbragte vi med Kasper på Riget og senere på Holbæk sygehus.  Kasper var en smuk, stor, buttet, blød og lækker baby dreng. Han var den perfekte søn, som vi så uendeligt gerne ville have med hjem. Men Kaspers skader var for omfattende og vi forberedte os på at Kasper ville dø.

Vores familier blev samlet og alle fik mulighed for at sige farvel til Kasper. Det var første og eneste gang de så ham levende, og alle havde brug for at give ham et knus.

Vi sov sammen med Kasper, sang for ham, kyssede ham og fortalte ham hvor meget vi elskede ham. Mest af alt kikkede vi på ham, inden han ville forsvinde. Kasper havde den mest fantastiske store stærke hånd, som var svær at slippe.

Kasper døde den 15. december i sin fars arme., Vi begravede Kasper ved siden af hans oldemor. Mange gode venner, bekendte og selvfølgelig familie mødte op og gav os støtte til at komme igennem dagen. Der blev spillet mariehønen evigglad for Kasper som jeg ofte sang for ham, og solen er så rød mor.

 Han var en elsket dreng, vi savner ham hver eneste dag og snakker tit om ham. Jeg ved at han er med os i alt og altid vil være her. Han lever videre i vores hjerter og vores tanker. 

Vi har været velsignet, Kaspers lillebror Jakob blev født den 25. marts 2010. Vi ved hvor stort et mirakel det er, at vi endnu engang er blevet forældre, og vores store søn Anders er blevet storebror igen. Vores sorg over at have mistet Kasper er der stadig og fylder i vores hverdag, men Jakob er med til at have fokus på noget andet - noget dejligt, varmt og smukt. Kasper vil heldigvis altid være her, og vi glemmer ham aldrig.