Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Gæstebog for Karin Tromborg Jensen

Vidste du det ville ske, mor?

Af Rikke Tromborg, tirsdag den 13. marts 2012 - 19:55

Godaften mor <3

Engang præsenterede du en sang for julie og jeg. Denne sang jeg snakker om, er "Big big girl".
Nu skal du hører hvorfor jeg skriver til dig.
Sad idag og hørte den, og pludselig slog det mig, vidste du, at du skulle forlade denne verden i en al for tidlig alder og valgte du derfor at præsenterede os derfor for denne sang, som der kunne beskrive følelsen af at miste? eller er det hele bare rent tilfældig?

Her er teksten af sangen:

I'm a big big girl
In a big big world
It's not a big big thing if you leave me

But I do do feel that
I do do will miss you much
Miss you much...

I can see the first leaf falling
It's all yellow and nice
It's so very cold outside
Like the way I'm feeling inside

I'm a big big girl
In a big big world
It's not a big big thing if you leave me

But I do do feel that
I do do will miss you much
Miss you much...

Outside it's now raining
And tears are falling from my eyes
Why did it have to happen
Why did it all have to end

I'm a big big girl
In a big big world
It's not a big big thing if you leave me

But I do do feel that
I do do will miss you much
Miss you much...

I have your arms around me ooooh like fire
But when I open my eyes
You're gone...

I'm a big big girl
In a big big world
It's not a big big thing if you leave me

But I do do feel that
I do do will miss you much
Miss you much...

I'm a big big girl
In a big big world
It's not a big big thing if you leave me

But I do feel I will miss you much
Miss you much...

I mit hovede sætter det nogle tanker og nogle spørgsmål igang, men som jeg desværre aldrig ville få svar på.

Men ligemeget om du, dit fantastiske kvindemennesket, vidste at du skulle forlade denne verden før os andre, ville jeg altid elske, savne og ære dig <3 ..

Kys til dig fra din datter :*

altid elsket - aldrig glemt!

Hun var

Anmeld upassende indhold

Savner dig mor<3

Af Rikke Tromborg, tirsdag den 13. marts 2012 - 16:50

"En mor er én, som kan tage alle andres plads. Men hendes plads kan ingen ta'"

Faldt lige over dette digt, og måtte derfor vise dig det! Så sandt, som noget overhovedet kunne være.

Mor, jeg savner dig ufatteligt meget <3

ALTID ELSKET - ALDRIG GLEMT!

Anmeld upassende indhold

11 år siden :( <3

Af Rikke Tromborg, torsdag den 5. januar 2012 - 12:08

Iaften kl. 22.05 er det præcis 11 år siden du sov ind. Tiden går hurtigt, og det er slet ikke til at forstå hvor alle de år er blevet af. Husker datoen 5/1 2011 som det var igår, puha. Men tanken om at du har fred og ro, der hvor du er nu, får mig til at klare hver eneste dag.

11 år er mange år, men ligemeget hvor mange år der vil gå, vil mit savn til dig altid være ekstrem stort <3

altid elsket - aldrig glemt.

- kæslige tanker sendes fra din datter Rikke <3

Anmeld upassende indhold

Den smukkeste engel i himmelen

Af Rikke TRomborg, fredag den 18. november 2011 - 4:57

Jeg har lige været her inde og tænde et lys for dig, mor <3

Jeg sidder på Julies sofa, og er næsten lige kommet hjem fra arbejde. Hver eneste aften, sender jeg en kærlig tanke afsted til dig, mor <3 ..

Jeg har taget mig selv i at ønske at du stadig var på denne jord og alt var som før. Men så stille jeg mig selv spørgsmålet, gør jeg nu det? Nej, egentlig ikke. Du fortjener ikke at leve på denne jord, med alle de problemer og foredomme. Den dag du gik fra os, blev mit hjerte flået i tusinde stykker, og kunne på daværende tidspunkt hverken se hovede eller hale i mit liv. Det gik mig meget på, og endte som sagt med en deperation. Da klasselærer Bitten, kommunen & Far hjalp mig(selvom jeg var stædig) på rette kurs og lærte at bruge sorgen til at komme vidre. Det tog et par år, før jeg fik det hele på afstand og lærte at bearbejde mine følelser. Savnet er der stadig i ligeså stor grad, men idag har den været mig til at gøre mig til den jeg er. Den er med til at træffe de valg jeg gør, og bearbejder ting som jeg gør.
Hver gang jeg møder et nyt menneske og man snakker om familie, har jeg lyst til at fortælle så meget om dig, netop fordi du var den person du var. Det kan godt ske at julie og min barndom ikke var en dans på roser. Vi har flyttet små 15 gange de ført 9 år af mit liv. Nogle vil nu spærre øjne helt op, fordi de kun har boet ét sted. samtidig har vi flyttet skole et par gange. Men hvad så? Der var mad på bordet hver dag, vi havde en seng og sove i, rent tøj, og vi passede vores skole. Så selvom du havde dine problemer og misbrug, sørgede du for dine 2 piger - hvilket kræver ekstrem meget overskud af alene mor. Jeg har lært SÅ meget af den barndom jeg har haft & det takker jeg dig for, mor.

Én sidste ting, som du skal vide, er jeg skal nok sørger for at din sjæl lever videre med navnet "Tromborg". Den dag jeg bliver gift, kommer det med, samt på det tidspunkt jeg en dag får børn. For selvom du desværre ikke kommer til at opleve det, skal mine børn vide, hvilken fantastisk mor du var, men også vide sandheden om det hele.

Jeg vil slutte af for denne gang,
Elsker, værdsætter & savner dig, mor <3 ..

ALTID ELSKET ALDRIG GLEMT!
100 godnatkys herfra, din datter Rikke.

Anmeld upassende indhold

Til dem der har skrevet på min mors væg.

Af Julie Jensen, tirsdag den 15. februar 2011 - 17:17

Tina: Siger mange tak for de varme tanker du sender mig og min familie, det varmer. Det er aldrig sjovt og være den person som står tilbage, derfor vil jeg også sende dig de kærigste tanker.

Karina: Er rigtig glad for at folk kan se hvor meget min mor betød for min søster & Jeg. Jeg er nemlig nogle gange bange for at folk tror at min mor var en dårlig mor bare fordi hun drak. Jeg er ked af at høre du lever det liv som min mor også gjorde :/ Det er bestemt ikke et liv jeg ønsker nogen skal leve, derfor håber jeg også inderligt at du finder den hjælp som du har behov for, ikke mindst for dig men også for dine børns skyld. Nu ved jeg ikke hvor gamle dine 3 dejlige børn er, men børn forstår mere end man lige regner med, desværre. Er bestemt sikker på dine børne elsker dig overalt på jorden ligesom min søster og jeg elskede vores mor. Min søster & jeg har begge heldigvis forstået at leve livet videre efter vores mors død. Idag er vi 20 & 22 år, og har uddannelse osv. Men vi har også været heldig med en far som har hjulpet os hele vejen igennem det og altid været der for os. Karina jeg sender de varmeste tanker til dig, i håbet om at du ikke ender dit liv ligesom min mor.

Anmeld upassende indhold

DEN RAMTE... LIGE I HJERTET,,,,

Af karina, mandag den 14. februar 2011 - 20:44

Av det gjorde rigtig ondt at læse din beretning... kan mærke at du elsker din mor.. rigtig rigtig trist at det skulle ende sådan for jer og din mor, din kærlighed skinner så meget igennem... normalt skriver jeg ikke på mindet.. men kigger tit derind. hvorfor jeg skriver til dig, er fordi jeg er mor til 3 dejlige børn, lever det liv som du beskriver din mor gjorde,_- får så dårlig samvittighed for man ønsker jo ikke sine nærmeste det værste,-at miste sin mor... ja måske letter jeg bare MIN dårlige samvittighed men samtidig tager jeg hatten a for dig... du skal nok klar dig, når du kan skrive som du gør- din mor vil/er stolt a dog....hilsen en mor til 3 halv store børn.

Anmeld upassende indhold

Varme tanker

Af Tina, lørdag den 12. februar 2011 - 15:06

Jeg sender famile og venner de varmeste, kærligste tanker.
Jeg kender jer ikke, men jeg har også mistet, samt gjorde jeres situation
stærkt indtryk på mig. Så jeg følte jeg måtte sende jer en tanke.

Med ønkse om det bedste for jer.

Tina

Anmeld upassende indhold

Hvor smukt!

Af Rikke Tromborg, fredag den 11. februar 2011 - 17:13

Sikke flot skrevet søster. Hun var jordens bedste mor og er glad for at hun har fred og ro, der hvor hun er nu (: ..

you can shed tears because she is gone

or you can smile because she had lived.

you can close your eyes and

pray that she'll come back

or you can open your eyes

and see all she's left.

your heart can be empty

because you can't see her

or you can be full of the love shared.

you can remember her

and only that she's gone

or you can cherish her

memory and let it live on.

you can cry and close your mind,

be empty and turn your back

or you can do what she's want: smile,

open your eyes , love and go on.

rest in peace, mom