Verdens dejligste mor - som blev revet fra os alt for tidligt :'(

Karin Tromborg Jensen var en person som var elsket af alle. Hun havde en dejlig personlighed som smittede af på alle omkring hende og hun var altid villig til at hjælpe dem som havde brug for det, selvom det et eller andet sted nok mest af alt var hende som havde brug for deres hjælp.

Min Mor ' Karin' gemte på en hemmelighed som kun de nærmeste kendte - hun havde et alkoholproblem, som nogen gange gjorde livet svært for hende. Alkoholen var skyld i at min mor mistede den mand hun elskede allermest på jorden, nemlig min far. Hun vidste den eneste måde at få ham tilbage i livet igen var at give slip på alkoholen og derfor prøvede hun gang på gang at slippe alkoholen, men hele tiden dukkede der nye problemer op i hendes, som gjorde at hun søgte 'trøst' i alkoholen. Hun mistede bl.a. sin mor, som døde af kræft i en alt for tidlig alder, dette gjorde at hendes verden først ramlede sammen, da den person som hun betro sig mest til, lige pludselig blev revet væk fra hende. Nu kunne hun ikke finde et sted hvor hun følte hun hørte hjemme, dette resulterede i at vi (min mor, lille søster & Jeg) flyttede meget rundt omkring i en årgang. Endelig så det ud til at der var lys for enden af den mørke tunnel, da hun mødte en mand som virkede reél og som virkelig tog min mor som den hun var. De flyttede sammen og alt virkede til at blive godt igen. Men efterhånden som de havde boet sammen i et stykke tid viste hans sande Jeg sig! Han bankede min mor op til flere gange, pga. de mest latterlige grunde! Da det havde stået på i flere måneder sagde min mor til mig 'Julie hvis han rør mig en gang til så skal du løbe alt hvad du kan over til naboen og ringe til politiet' Min mor vidste godt at hvis hun ikke snart sagde fra, kunne det ende med hendes død. PÅ det tidspunkt var jeg kun 8 år, men jeg husker den dag, som var det igår! Jeg fik ringet til politiet og han kom KUN ind og sidde i et døgn - min mor var bange for at melde ham.  Men med hjælp fra min far kom min mor ud af forholdet og vi flyttede igen hjem til hendes hjem by. Alkoholen var stadigvæk en del af hendes liv og det blev den ved med at være indtil hun sov stille ind den 5. januar 2001. Dagene op til hendes død havde min mor set syner og ikke rigitg været sig selv. Det var min lille søster som fandt min mor liggende på sofaen, hvor hun ikke kunne snakke og havde svært ved at trække vejret. Ambulancen kom og min mor blev kørt på sygehuset, hvor hun så døde om aftenen.

Glemmer aldrig da min far skulle give min søster og Jeg beskeden om at vores mor var død. Det må være nogett af det værste man som far kan opleve. I starten fattede jeg det ikke rigtig. Der gik flere måneder før det begyndte at gå op for mig. Hver dag håbede jeg bare på at vågne op og få af vide det hele bare var en ond drøm og det hele nok skulle blive godt igen. Men dette er desværre ikke sket endnu. Selv efter 10 år - håber jeg stadigvæk på det.

Selvom min mor havde nogle problemer, ser jeg hende stadigvæk som verdens dejligste mor. Jeg vidste jeg altid kunne komme til hende hvis jeg var ked af det. Hun gjorde sit bedste for at min søster og Jeg skulle trives så godt som muligt.

Hun vil altid være i vores hjerte og i vores tanker <3

Hun er en person som ALTID vil være elsket & aldrig blive glemt! <3