Til minde om vores elskede mand, far - og bedste ven

Tilføjet 6/12 2009:

I dag er det 1 år siden, du forlod os. Det har været et benhårdt år på mange måder - og både vores dejlige Øjesten og jeg savner dig stadig meget, så det har været meget meget svært indimellem...men vi klarer os trods alt, og det er jeg sikker på, du sidder et sted og kigger ned på os og er glad for. Der er nogle "hurdler" tilbage, der skal overstås, og 1 års dagen i dag har været hård at komme igennem. Vi har haft lys tændt for dig hele dagen og har været på kirkegården og også tændt lys der og set, hvor flot dit gravsted er pyntet. Dejligt, at der er så mange der har tænkt på dig i dag, men du satte dit præg på mange mennesker, og dine venner og familien ved jeg, tænker meget på dig i dag.

Din familie har været fantastisk til at hjælpe og støtte os - og det ved jeg helt sikkert, at ville være rigtig glad for, ikke mindst for vores skønne datters skyld. Hun har ikke haft det nemt, men det har hjulpet at hun har fået så meget hjælp og støtte så mange steder fra.

Jeg håber, du har fundet fred, hvor du end er og kan følge med i vores liv - vi tænker meget på dig og får en lille sludder med dig indimellem også :o) Savnet er ikke blevet mindre - tværtimod - men vi har nok lært at acceptere, at det ikke kan være anderledes, uanset hvor bunduretfærdigt det er.

RIP søde skat - vi elsker dig og savner dig...venner for evigt!

-----ooo0ooo-----

Intet menneske er fuldkomment ... og det var Jens heller ikke ... men han var tæt på på flere måder... Jens var den mest perfekte far, et barn kunne ønske sig; altid nærværende og altid klar til leg og hygge. Jens var også en dejlig, kærlig og omsorgsfuld mand og den bedste og mest loyale ven, man kunne ønske sig ... og han fortjener at blive mindet med sin egen mindeside. Ingen der har kendt Jens vil nogensinde glemme ham, så måske er det ikke nødvendigt med en mindeside - men han fortjener at have en side, hvor vi der kendte ham kan gå ind og mindes ham og måske tænde et lys for ham, mens vi reflekterer over, hvor meget han har betydet for os og hvor stor en indflydelse hans liv - og hans død - har haft på os alle.

Jens nåede ikke at leve sit liv fuldt og helt, hans lys brændte ud alt for tidligt og pludseligt i en alder af 44 år - men vi der har været tæt på ham og været en del af hans liv er taknemmelige for, at vi fik lov at være en del af hans liv og kende ham. Han var altid kærlig, betænksom, uselvisk og hjælpsom i en grad, man sjældent oplever, og vi der var omdrejningspunktet i hans liv - og han i vores - savner ham hvert sekund, hver time, hver dag....Han var her alt for kort tid, men til gengæld var han her 200% for de af os, der var tæt på ham.

Jens kunne rumme alle mennesker i en grad, man sjældent oplever - også de der var opgivet af alle andre kunne Jens altid finde tid til at hjælpe og være noget for, og når man efter Jens' død hører familie og venner tale om Jens, er noget af det første de nævner altid, at Jens aldrig talte grimt om andre og altid havde noget positivt at sige om sine medmennesker....det bør måske give os andre stof til eftertanke; at få et eftermæle som Jens som et så omsorgsfuldt, tolerant og rummeligt menneske må være noget, vi alle burde stræbe efter.

For Catharinas vedkommende er hendes elskede far gået bort, og det er en sorg hun aldrig kommer over. På båndet på bårebuketten fra os - hans "pipser" som han kaldte os (hans piger) - stod "Venner for Evigt". På Jens' og Catharinas hemmelige bamsekodesprog betød det "elsker dig for evigt". De 2 havde et helt unikt forhold, og alle der kendte Jens vidste, at hans SnuggerØjesten var hele omdrejningspunktet i Jens' liv. Jens var allermest  lykkelig, når han kunne tage ud i skoven med sin Øjesten, bevæbnet med saftevand, frugt, madpakke - og et par øl til farmand :o)) - og lave hemmelige huler, pille rundt i skovbunden, lære fra sig af hans viden om naturen og nyde den natur, som han elskede at være en del af.

Jens var familiemenneske med stort F! Han elskede sin familie - både vi der levede sammen med ham hver dag - men i høj grad også søskende og forældre, og det betød alverden for Jens, at de var tæt på, og at de var en del af hans liv. Lykken for Jens var også en tur på golfbanen med hans far og storebror - det kunne han leve højt på længe, og sjældent har jeg set ham så glad og tilfreds, som når han kom hjem fra golfbanen og brugte de næste par timer på at analyse hvert slag... :o) Naboer og venner fik også deres del af Jens. Jens var aldrig den der sagde nej til en sludder og en pilsner over hækken...og de tidspunkter, hvor han kunne slappe af og være sig selv og sludre med venner eller familie iført hængerøvsjeans, kasket og langt skæg fremfor arbejdsuniformen; habit - var det tidspunkt han havde det allerbedst og nød livet i fulde drag.

På billedet her på siden er Jens i sit es og som vi bedst husker ham. Vi er på ferie på Bornholm i 2007 med Peter og Maikie, og Jens har lige investeret - med et stort smørret grin - i en Hawaiiskjorte (som han aldrig har haft på siden) - og nyder livet og ligner den Jens, vi kender: afslappet tøj, kasket, alt for langt hår, ugegammelt skæg og med en smøg i hånden :o))

Ære være dit minde, Jenser - vi elsker dig, savner dig og glemmer dig aldrig...vi håber, du er kommet til et bedre sted nu og har fundet fred - det har du fortjent om nogen ...... Tak for alt, søde skat. Venner for evigt! XXX Kys fra dine pipser, Kilde og Catharina