Til minde for Jan Rasmussen

Kære Lillebror!!

Jeg håber at du har det rigtig dejligt hvor du er nu. Det fortjener du!!

Jeg er så vred på Gud, som bød dig så meget smerte og armod i dit alt for korte liv. 40 år, hvad er det for noget..?..at et dejligt og varmt menneske som dig, der var så glad for livet og gjorde så meget for dine, da du kunne, skulle ende med at leve et så sølle liv med så megen smerte, hvem tog den beslutning ?? ham vil jeg ikke kende !!

Kære dejlige lillebror, jeg savner dig helt op i himmelen og helt ud til stjernerne og ind imellem aner jeg ikke hvordan livet kan gå videre, uden at du er en del af det. Jeg savner dig hver eneste dag, tænker tit på at nu må jeg da ringe til dig for at fortælle dig noget. Men må så grædende konstatere at det er slut, aldrig mere skal jeg høre din glade stemme der siger: Hej Søster, det er lillebror!!!

Jeg VIL have dig at dele mine oplevelser med, vi har altid delt alt...hvorfor undte Han os ikke vores fortrolighed og søskendekærlighed?? Hvorfor skulle Han tage dig så tidligt?? Jeg kan ikke finde meningen med det.....jeg har prøvet at vende og dreje alle de oplevelser der har været, men jeg kan ikke finde grunden!!!

Jeg tilgiver ALDRIG Amager Hospital for deres måde at behandle dig og ikke mindst mig på. Jeg vil til min egen død, forhåbentligt om mange år, bebrejde dem, at de var skyld i din alt for tidlige død. Når jeg en dag får overskud til det, så vil jeg skrive en patientklage, men lige nu, vil det gå op i hat og briller, så jeg må hellere vente. Jeg har lavet denne side til dig, måske mest for min egen skyld, jeg ved det ikke, men jeg kan ikke undvære dig, så her har jeg et sted at "være sammen" med dig!!

Mange kærlige hilsner fra

Din Søster