Jacob var sektionens næstkommanderende. En opgave, som han lagde hele sin sjæl i. Til alle tider forsøgte han at forbedre sektionens forhold. Det gjaldt alt lige fra militær udrustning til små ting, der kunne gøre dagligdagen bedre. Han var en meget dygtig gruppefører, og han elskede sit job. Men det der uden tvivl betød mest for ham, var folkene i sektionen og det rare fællesskab, som han selv havde været med til at opbygge fra start af.
Sektionen består af professionelle soldater, hvilket de er blevet takket være Jacobs hårde arbejde under hele vores uddannelse. Et godt eksempel for hans stræben er, at selvom han den ene uge brækker sin arm på øvelse, så deltager han stadig ugen efter på en ny øvelse med armen i en slynge. Jacob var typen, der privat var en ægte ven, han gjorde alt for sine kammerater. Savnet kommer nu til at blive ubeskriveligt stort.
Æret være Jacobs minde
Kilde: http://forsvaret.dk/HOK/Nyt%20og%20Presse/ISAF/Pages/Mindeordognavnenep%...