Jacob Grønnegaard Gade, konstabel

Det var med stor sorg at vi i Let Opklaringsektionen mistede vores gode kammerat og kollega Jacob under en opgave SW for FOB Price d. 4. december. Jacob døde under udførsel af det job, der betød så meget for ham. Under denne opgave gjorde han som altid sit yderste for at skabe de bedste muligheder for sine kammerater, sådan at de kunne løse deres opgave så sikkert som mulig. Jacob og hans makker var under fremrykning op mod en ny stilling, sikret af resten af enheden. Desværre blev han ramt af en eksplosion på vej derop. Han pådrog sig så svære kvæstelser at hans liv desværre ikke stod til at rede, på trods af øjeblikkelig hjælp fra hans makker. Jacob havde en meget professionel indstilling til sit arbejde. Et arbejde han efter eget udsagn ikke kunne tænke sig bedre. Han kom forholdsvis sent til sektionen, men man kunne hurtigt se, at her var en mand, der vidste, hvad han lavede. Han var kendetegnet ved hans gode humør og hans store hjælpsomhed. Jacob faldt hurtigt til, og han skabte altid en positiv atmosfære omkring sig. Da omstændighederne gjorde, at vi fik behov for en ekstra mand, var det ikke svært at se, hvem der kunne træde til i stedet. Jacob var en god kammerat, og han vil blive savnet af os alle. Den 4. december vil altid være en sorgens dag i sektionen, såvel som for Jacobs familie og venner. Vi er alle meget kede af det, der er sket, og det gør ondt at miste en god kammerat. Dette er dog intet at sammenligne med, hvordan Jacobs nærmeste pårørende, familie og venner må have det. Vi ved, det er en svær tid, I skal igennem. Vi følger Jer i Jeres sorg. Vores tanker er ved Jacob og hans familie.
Æret være Jacobs minde.

Mørket har netop sænket sig over Afghanistan, da disse ord skrives. I de danske lejre er flagene på halvt. Selv månen – der normalt lyser fra en stjerneklar himmel – har denne aften gemt sig bag skyerne. Vi har i dag fået endnu en grim påmindelse om, at vi er oppe imod en fjende, der ikke skyer nogen midler for at ramme os. Ligesom resten af kampgruppen vidste både Dan og Jacob, hvad de kunne møde ude på den anden side af hegnet. Alligevel tog de af sted. Og de gjorde det ofte. Begge havde, som resten af kampgruppen, taget stilling til, at missionen hernede kunne have den yderste konsekvens, og alligevel tog de af sted. De vidste begge, at det ville blive seks måneder på kanten af verden og grænsen af, hvad man som menneske kan holde til. Alligevel tog de af sted. Mørket har sænket sig over Afghanistan. I morgen står solen op og giver os atter en dag. Ude på den anden side af hegnet, venter civile på, at vi fortsat vil hjælpe dem med at genopbygge deres land og vriste det ud af kløerne på Afghanistans fjender. Sammen med de civile venter også de, der vil os det ondt. Alligevel tager vi af sted. Vi kører ud gennem porten i dag, i morgen, i næste måned. Vi lader ikke Dan og Jacobs død være forgæves.
Æret været Dan og Jacobs minde.

Kilde: http://forsvaret.dk/JDR/Nyt%20og%20Presse/Nyheder%20fra%20JDR/Pages/Mind...