Kære Izabella.
Du var længe ventet, og derfor var det lykken da vi fandt ud af, at mor ventede dig. Vi har fået "hjælp" til at lave dig, da vi ikke kan få børn på naturens måde. Vi glædede os rigtigt meget, til at du skulle komme til verden. Derfor var det meget hårdt, da mor 11 uger før termin, ikke kunne mærke liv længere, og vi fik konstateret på sygehuset at du var død. Vores verden, brød fuldstændigt sammen.
Du var simpelthen så smuk, og dejlig. Havde din mor's næse, og din far's fødder. Vi savner dig usigeligt meget, og du er i vores tanker og samtale hver dag. Så er det godt, vi har din grav vi kan besøge, så vi har et sted hvor vi kan finde lidt ro, og tale med dig. Elsket og savnet er du.
Mange kys og kram, fra mor og far.