Kære Bellapige
Så lille skat
Nu kan jeg finde dig altid. Mindes dig, når sorgen bliver for stærk.
Lille ønskebarn. Vi fik 19 dage med dig. Dage med uendelig lykke. Det var ikke meningen at du skulle være her. Dog ville jeg ønske, at du ikke skulle have gennemgået, alle de ting som skete i de 19 dage.
Mareridtet, jeg stadig gennemgår i tankerne, om hvordan jeg dagen efter din fødsel fik beskeden om, at du var syg og ikke ville opleve livet. Hvor uretfærdigt, jeg følte det, når din storesøster jo var autist og senere blev testet og har samme sygdom.
Hvor lykkelig jeg er nu, da Mikkel og Emma er kommet rask til verden.
Englebarn. Du er i mine tanker og mit hjerte. Når jeg ser på billederne af dig, græder mit hjerte, men mine læber smiler ved tankerne om, hvor smuk du er og hvor lykkelig jeg er, fordi jeg fik 19 dage sammen med dig. Fik oplevelsen af at mærke din lille varme krop mod min, mærke dit hjerte banke og se dine øjne åbne sig og kigge på mig med kærlighed.
Du har givet mig styrke og mod, som jeg ikke har haft før. Du gør mig stærk til i hverdagen at bære sorgen. Tak for alt hvad du har givet mig. Jeg elsker dig, Isabella.
Kys Mor