Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​

Gæstebog for Ingrid Haase


En sang til dig

Af Birgitte, torsdag den 29. marts 2012 - 17:10


Kære mor
På vej i bilen til Haderslev i dag, tonede følgende sang pludselig ud af højtalerne. Jeg blev betaget og sangen tog mig med på rejse til dig...i mine tanker - i min sjæl - mit sind. Som bien der drikker af blomstens nektar - Seal Lullabye

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=Ftd1B2NHBb8#!



Oh! hush thee, my baby, the night is behind us,
And black are the waters that sparkled so green.
The moon, o'er the combers, looks downward to find us
At rest in the hollows that rustle between.

... Where billow meets billow, then soft be thy pillow;
Ah, weary wee flipperling, curl at thy ease!
The storm shall not wake thee, nor shark overtake thee,
Asleep in the arms of the slow-swinging seas

Kærligst
Birgitte

Anmeld upassende indhold 

Svære tider

Af Birgitte Haase, fredag den 16. marts 2012 - 21:00


Kære mor

I morgen har far inviteret til Inga og mig til frokost. Vi skal gøre noget alvorligt ved salg af huset.
Det er forfærdelig for far, men det må være så......
Han har brug for dig

Kærligst
Birgitte

Anmeld upassende indhold 

Julefred

Af Dorthe Madsen, lørdag den 24. december 2011 - 18:09


Så har mørket sænket sig, de levende lys er tændt, julemusikken lyder i baggrunden, kalkunens duft breder sig.... og så er det atter blevet jul. Det vil blive en stille aften med tid til eftertænksomhed og nærvær. Og hvor vi vil tænke på livsværdier, og hvordan du havde dine tydelige værdier og holdninger og din urokkelige tro på, at alt kunne lade sig gøre, hvis man ville det.

Sidste strofe i "Den yndigste rose er funden" får mig til at tænke på den livsfilosofi, du udlevede.

Lad verden mig alting betage,
lad tornene rive og nage,
lad hjertet kun dåne og briste,
min rose jeg aldrig vil miste!


Du er med os i aften.

Anmeld upassende indhold 

Glædelig Jul

Af Birgitte, lørdag den 24. december 2011 - 17:50


Juleaften - klokken nærmer sig 17 og jeg tænker tilbage på alle de juleaftner vi har været sammen...
Det var altid noget særligt, når klokken nærmede sig 17.
Far var i gang med kalkunen og der bredte sig en dejlig duft i hele huset.
Vi andre var ved at være fine i tøjet og mere end forventningsfulde.
I aften er Dorthe, Maya, Feja og jeg selv. Far er hos Inga i Ballum.
Maya har skrevet tidligere i dag og hendes ord er så sande.

I aften er du tilstede i vore hjerter med julefred og juleglæde - midt i savnet er du tilstede og i aften vil jeg i takenemmelighed smile til dig!

Du er elsket og savnet

Anmeld upassende indhold 

Søde jule tid

Af maya haase, lørdag den 24. december 2011 - 15:57


nu er jule her igen, og sikke en dejlig tid det stadig er. her er dog ingen sne og ingen slud, men dejligt vejre på en dejlig dag,. vi savner dig som altid og det ved ud vi gør. jeg tror ikke det handler om hvor vidst vi skal savne dig på en smuk juledag, men hvor meget vi mindes dig en mørk juleaften. morfar er ved moster og sammen med mosters kærestes familie. mor Dorthe og jeg valgte at blive hjemme med Freja. vi skal hygge os og glæde os over at vi kan være sammen. vi mindes dig i vores hjerte og alt hvad der lyser på træet iaften er en lille del af dig.

Tak mormor. pas på morfar, han har brug for at blive trukket op igen.

Maya

Anmeld upassende indhold 

3 søndag i advent

Af Birgitte, søndag den 11. december 2011 - 20:10


Kære Mor!

Så er det 3. søndag i advent.
Dorthe og jeg er kommet hjem efter vores årlige tur til København i december. I går var vi, traditionen tro, til julekoncert med Lille Muko i Holmens Kirke.
Du var med under hele koncerten og du har sikkert også grint af organistens "specielle" tolkning af "Her kommer Jesus dine små" og "Julen har bragt velsignet bud".
"Julen har bragt velsignet bud" - billeder af alle de juleaftner, hvor denne sang har fyldt din og fars stue......det barn som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste.....dansk lille barn på moders skød - en dejlig dag er oprunden.....
Billeder så intense og et savn så stort!

Så stort et savn!

Birgitte

Anmeld upassende indhold 

Advent

Af Birgitte Haase, lørdag den 26. november 2011 - 18:32


Kære Mor
Så er det lørdag inden 1. advent. De sidste par dage har du været så tæt på mit sind. Adventstiden synes at åbne en dør intil din verden, hvorfra jeg fornemmer glimt af lys og hvile.
Der er pyntet op her på Skolegade. Har tænkt på dig imens, du som elskede denne tid.
Hjemme hos far er der også pyntet op. Det har Inga gjort. Hun gør meget for at hjælpe far. Det er ikke altid let for ham og jeg ved, at han savner dig. Ikke mindst nu i adventstiden. Du er der ikke til at dele tiden...skumringen hvor lys tændes i stilhed og samvær.....
Meget har du givet mig/os med. En gave.
Glædelig 1. advent mor.

Anmeld upassende indhold 

Blot lige så lidt og dog så meget.....

Af Birgitte, lørdag den 6. august 2011 - 13:09


Kære Mor

Der er dage, hvor stilhedem, tomheden og eftertanken er større end andre. Som i dag.
For mig er livet blevet et andet efter din rejse bort fra os. Minderne har fået en ny form og dagligt kommer der nye"gamle minder til.
Sorgen over, at du ikke er blandt os, er der hver dag, men dens form er som solen. Nogen gange tydelig og varm - brændende, andre gange smuk som den kønneste solnedgang og andre gang berigende som solopgangen. For sorg er ikke kun smerte og mørke. Sorg er også styrke og kærlighed.

Tak!
Birgitte

Anmeld upassende indhold 

Fødselsdag

Af Birthe Christensen, onsdag den 1. juni 2011 - 11:15


Kære familie.
Hjertlig tillykke med Jeres elskede og savnede Ingrids himmerigsfødselsdag, jeg håber de andre engle fejrer hende med maner, selvom det jo var sammen med Jer, hun skulle have haft fejret dagen. Jeg håber solens smukke stråler er en hilsen fra Ingrid, som ønsker, at sende al sin kærlighed og varme ned omkring Jer, så I kommer lidt nemmere igennem dagen. Jeg håber også I tager alle de gode minder frem, som I har om de fødselsdage, som I nåede, at fejre sammen med hende.Kan I nu trods alt have en rigtig god dag, og være søde, at passe rigtig godt på Jer selv og hinanden.
Hvil i fred Ingrid. Ære være dit Minde.
Mange varme og kærlige tanker og hilsner.
Fra Birthe (Andre's mor).

Anmeld upassende indhold 

Majbritt Daugaars tale til din bisættelse

Af Birgitte, tirsdag den 21. december 2010 - 11:58


Med et stort tak til Majbritt Daugaard

Ingrid Charlotta Haase, bis. Bov 24/6 13.30
15 Op al den ting
hilsen, bøn, påskeevang., trosbk.
770 Jeg er træt
Holger Lissners digt 552 citeres
Danmark nu blunder
Tale
Jeg ser de bøgelyse øer
Jordpåkastelse
78 Blomstre som en rosengård

Tillad mig at indlede min tale med at citere fra skabelsen i det gamle testamente 1. Mosebog kapitel 2:

Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede agerjorden.
Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.
Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet.

Dette lille stykke vil jeg gerne give jer med i dag, -for Ingrid var et skabende væsen.
Hun tog muldjorden, menneskene, familien, erfaringer, computeren, -de muligheder hun nu havde, og så skabte hun.
Hun formede, hun dannede. Ikke destruktivt eller hårdt og kaotisk, -men blidt, bevidst, kærligt med sit nærvær.
Hun skabte julehistorier, eventyr, stemninger. Hun skabte familie, kronikker, håndboldpiger. Hun skabte venskaber.
Hun skabte hjem, hus og ferier.
Hun skabte samtaler med rum til pjat og leg, til fantasi, til alvor og med plads til at tale om det svære.
Hun skabte billeder.
Hun skabte en ramme, hvorfra hun selv og sin familie kunne få et afsæt, -en ramme, der blev hentet af erfaringer, -nogle dyrekøbte, nogle hendes egne, nogle fra familien og forfædre, -men erfaringer, der skabte dybde og bredde til livet.
Hun skabte en stærk familiehistorie med fortid, nutid og fremtid.

Af de øde vange skabte hun en rosengård, -der er smuk og en vellyst, -men med bevidstheden om ikke at gemme tornene af vejen, for de hører med til livet.
Hun skabte en familiebevidsthed om at af den sorte golde muld kan livet skabes, -af intet kan alting vokse.

Af de små ting fandt hun glæde.
Æggebægre, anemoner, -forårsblomster.

Til sidst blev hendes muligheder så indskrænkede at selv hendes jernvilje havde svært ved at finde dem.
Ingrid døde træt, men mæt, glad og stolt, fyldt af kærlighed til og fra familien.

Ingrid voksede op i Rendsborg med sine forældre og sin søster. Hendes liv blev stærkt præget af barndommen der, -af krigserfaringer, hvor deres hus blev bombet, -efterkrigstiden, hvor hendes familie gik meget aktivt ind i bevidstgørelsen af at være Sydslesviger.
De var med til at oprette dansk menighed og især danske idrætsmuligheder for de unge.

Tornene i Ingrids liv gjorde hende ikke bitter, men bevidst om hvad vi kan give hinanden.
Erkendelsen af at vi alle har fællesmenneskelige træk, -at også fjenden har mistet og har følelser.

Når Ingrid mødte svigt, egoisme og manglende medmenneskelighed råbte hun blot endnu højere efter den. Bl.a. i en kronik om vores stressede juletid. Tonen er ikke harm og vred, -tonen er trist og med et håb om at vi ser/ opdager, hvad vi gør. En appel til vores medmenneskelighed og medfølelse. Til næstekærligheden og hjertevarmen.

Ingrid kom på Antvorskov højskole og mødte der danskheden og de værdier hun selv stod for stærkt og blomstrende.

Ingrid og Hans blev gift i 1958 og sammen udvidede de huset og familien til deres stolthed. To døtre og over alt et barnebarn.

Først var Ingrid aktiv som tandlægeassistent, siden bogholder. Gennem tiden har hun og Hans blandt andet også haft forretning på Rømø, der dannede ramme om mange somre.

I mange år foregik ferierne i campingvogn.

Gennem tiden lukkedes mange døre, men Ingrid formåede at åbne nogle nye.
Hun tog en læreruddannelse som 50 årig, tilegnede sig som 60 årig computeren med billedprogrammer og virtuelt netværk. Kunne hun ikke selv komme ud i verden, så kunne hun række ud i den ved at skrive, -ved at blande sig i politik gennem læserbreve og kronikker.
For verden kom i den grad stadig Ingrid ved.

Ingrid formåede i sit liv det enormt svære og efterstræbsomme: at være til stede. Nærvær.
Ikke bare det at ”levet livet”, -eller ”være til stede i nuet”. Ikke kun Carpe Diem. Men hun formåede at være til stede i sit liv, at være nærværende i sit liv.
At tage del i sit liv og sine omgivelser, -at deltage i sit og jeres liv.

Vi skal alle fødes, vi skal alle dø. Af jord er vi kommet, til jord skal vi blive.
Vi har alle følelser, når nogen vi elsker dør, -og intet bliver mere helt, som det var, herefter.
Sorgen river i os med kærlighedens kræfter.

Der er gådefuld stilhed, -larmende tavshed. Tomhed. Fravær.
For der var fylde, kærlighed, nærvær.

Men Gud er nær med sin nådefulde mildhed.
Mildhed og nærvær som sammen med Ingrid. Mildhed og nærvær som i glæden over mindet om hende nærvær. Mildhed og nærvær som i varmen fra hendes medmenneskelighed.
I er nu adskilt fra Ingrid.. fysisk.. men jeg ved, at I kan mærke hende i jeres hjerter. Se hendes værker på reolen, finde hendes værdier i jer selv.

Jeg holder meget af billedet med at Gud pustede sin livsånde i os, -når vi lever har vi guddommelighed i os, -Guds livsånde, -når vi dør bliver vores krop, jord, vores lerfigur på jorden, -til jord skal du blive.
Men vores livsånde tager Gud tilbage til sig, -af jorden skal du igen opstå.

Men vi der stadig lever, -har også noget af Guds livsånde i os. Vi skal bare huske at forstå at bruge det, -at leve det, -at trække vejret, -at være med Ingrids ord: medmenneskelige/ næstekærlige.

Sådan er vi trods adskillelsen favnet i Guds hænder. ”For selvom vi er adskilt er vi i dine hænder” skriver Holger Lissner.

Vi skal alle fødes og dø, vi skal alle genopstå til Gud, -men vi er samtidig hver især unikke og sætter hver vores unikke præg på jorden, hvor vi går.
Som, vi om lidt skal synge i Ingrids yndlingssang: Jeg ser de bøgelyse øre. I sidste vers synger vi:
Derfor samler vi hvert navn, som steg af folkets jord, i dem vor fortid leved, af dem vor fremtid gror.
Derfor er vi i dag samlet om Ingrid, samlet om hendes navn og hvad dette navn betyder for jer. Om hendes aktive liv på flere planer.
Vi er samlet i sorgens vemod og i kærlighedens fylde og glæde.
Det er passende at afslutte Ingrids liv sådan som Ingrid slutter sin kronik om julen, -med det lille og dog så betydningsfulde ord ”T A K”.

Tak for hvad Ingrid i livet fik.
Tak for hvad Ingrid i livet gav.

I tro og håb på opstandelsen vil vi nu således tage afsked med Ingrid Charlotta Haase.

Blomstre som en rosengård skal de øde vange.
Tak.

Amen.





Nu har du taget fra os
Mel.: Erik Sommer 1993
1
Nu har du taget fra os,
hvad du engang har givet.
Nu favner døden den, der
for os var selve livet.
Og intet bliver mere
helt, som det var, herefter,
for sorgen river i os
med kærlighedens kræfter.

2
Nu er vi fyldt af savnet
og gruer for i morgen.
Men, Gud, du kommer til os
og trøster os i sorgen.
Vel er vi alle ramt af
den gådefulde stilhed,
men du er også nær med
din nådefulde mildhed.

3
Du griber os i mørket
og blidt mod lyset vender.
For selv om vi er adskilt,
er vi i dine hænder.
Og du var selv i mørket
den dag, da Kristus døde,
du rejste ham til livet
i påskens morgenrøde.
4










4
Se, døden er forandret.
Nu kan den ikke vinde!
Da Kristus tog den på sig,
blev den en slagen fjende.
Og derfor kan vi håbe,
at også vi får givet
at gå i morgensolen
og glæde os ved livet.

5
Så lad kun sorgen synge,
få luft for al sin klage,
og lad kun savnet tynge,
din godhed blir tilbage.
Du gir os nye kræfter.
Du knytter nye tråde.
Og hvad så sker derefter,
må komme af din nåde.


Holger Lissner 1993 og 1999.

Anmeld upassende indhold 

Side:
1
2
Næste

Her kan du skrive et indlæg i gæstebogen

Din e-mail bliver ikke vist.
Private indlæg kan kun ses af minde indehaveren. Du vil ikke kunne se dit indæg når du har trykket 'send'.
Sikkerhedsspørgsmål
For at undgå automatiseret spam på Mindet, bedes du venligst svare på dette simple spørgsmål.
Billed-CAPTCHA
Indtast præcist hvad der vises

Mindeinformation

  • Født: 1/6/1934
  • Død: 17/6/2010
  • Fødeby: Rendsborg
  • Mors navn: Rosa Schlüter
  • Fars navn: Ernst Schlüter

Til minde

Gæstebog

Skriv i gæstebog

Seneste lys

  • Torsdag d.29/03Nu er foråret kommet, Ingr ...

  • Onsdag d.01/02Kære mor Nogen dage er sv ...

  • Lørdag d.31/12Kære mor Årets sidste d ...

Tænd et lys Se alle lys

Mindesider

Del dette minde

Fortæl andre om mindet for Ingrid Haase.


Mindet.dk Kristeligt Dagblad CVR 17725114 Vimmelskaftet 47 1161 København K Telefon: 33 48 05 00 Send mail