Til et elsket menneske

Kære Mor

Du døde i mine arme - kan man tale om en gave at få, når man som jeg, må føre et elsket menneske som dig Mor, ind i en anden tid, en anden verden, et andet møde?

Hver dag på ny stryger jeg blidt dit minde. Den jeg er i dag - det jeg tror på - det jeg bygger mit liv på......du gav mig ståstedet, fra hvilket jeg hver dag på ny går ad livets spor. Du gjorde mig til linedanser. http://www.youtube.com/watch?v=QQlvlOtL1j8&feature=related

Birgitte

Nu har du taget fra os

Mel.: Erik Sommer 1993

1

Nu har du taget fra os,
hvad du engang har givet.
Nu favner døden den, der
for os var selve livet.
Og intet bliver mere
helt, som det var, herefter,
for sorgen river i os
med kærlighedens kræfter.

2

Nu er vi fyldt af savnet
og gruer for i morgen.
Men, Gud, du kommer til os
og trøster os i sorgen.
Vel er vi alle ramt af
den gådefulde stilhed,
men du er også nær med
din nådefulde mildhed.

3

Du griber os i mørket
og blidt mod lyset vender.
For selv om vi er adskilt,
er vi i dine hænder.
Og du var selv i mørket
den dag, da Kristus døde,

du rejste ham til livet
i påskens morgenrøde.

4

Se, døden er forandret.
Nu kan den ikke vinde!
Da Kristus tog den på sig,
blev den en slagen fjende.
Og derfor kan vi håbe,
at også vi får givet
at gå i morgensolen
og glæde os ved livet.

5

Så lad kun sorgen synge,
få luft for al sin klage,
og lad kun savnet tynge,
din godhed blir tilbage.
Du gir os nye kræfter.
Du knytter nye tråde.
Og hvad så sker derefter,
må komme af din nåde.

Holger Lissner 1993 og 1999.