Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Gæstebog for Inge Stidsen

Inge -min kusine

Af Annie, søndag den 20. november 2011 - 9:20

Jeg ser et billede for mig. Inge sidder i sin karrygule lænestol og læser op om Hanna og Jakob. Jeg kan høre stemmen. Førehunden Silja, den sorte schäfer, ligger på gulvet, tæt ved. Ind imellem en lille sang på guitaren.
Alt er så anderledes og spændende når man kun er 7. Tænk at få indblik i din verden, som for mig var så spændende.

Tak for mange gode barndomsminder.

Annie

Anmeld upassende indhold

Et stille velkommen til Mindet

Af Sidsel fra Mindet, onsdag den 16. november 2011 - 15:56

Kære familie og pårørende

Et varmt velkommen til Mindet.dk
Må I finde al den trøst og støtte I har brug for i denne svære tid, hvor ord ikke slår til.
I er altid velkommen til at kontakte mig, hvis I skulle have nogle spørgsmål til siden. jeg kan kontaktes på sidsel@mindet.dk. I kan også spørge jer til råds blandt Mindets øvrige brugere i nogle af de mange forums.

Alt det bedste ønskes I herfra

Mange hilsner

Sidsel fra Mindet.dk

Anmeld upassende indhold

Moster Inge

Af Roar Kjeldsen, tirsdag den 15. november 2011 - 14:47

Jeg mindes de mange timer jeg har hørt bl.a. dine historier på kontoret på den gamle spolebåndoptager.
Jeg husker også en samtale engang hvor du sagde det nu kunne have været dejligt at have kunnet se. Det slog mig i går, at det kan du nu, der hvor du er! Tillykke med det Inge! På gensyn.

Æret være dit minde.

Roar

Anmeld upassende indhold

Moster Inge

Af Lea, tirsdag den 15. november 2011 - 0:58

Måske er det mærkeligt, men det første jeg tænkte på, da jeg hørte at du ikke lever mere, var din humor. Du kunne få os børn at til at grine. Hyle af grin.
Og så tænkte jeg på ferien hos dig i Kalundborg. Du havde en skakt hvor man kunne smide skraldeposen i. Det blev til noget helt vildt morsomt da vi senere talte om det en af de gange, hvor du passede os i Troldhede
Historierne som du læste op. vores historier. Du er min barndoms Astrid Lindgren.

Men du skræmte mig nogle gange med dine spørgsmål. Du stillede spørgsmål ved ting som jeg som barn tog for givet. Senere blev nogle af de spørgsmål til mine. Fik du svar på dine spørgsmål?

Jeg er stolt af at haft en moster som selv om hun var blind kunne bage sine egne småkager. Og det selv om du fik en instruktion over telefonen som lød på, at de skulle have til de var lysebrune. Når jeg spurgte dig hvordan du fandt ud af at de var lysebrune, svarede du at du brugte bare fingrene til at mærke når de var nok.
Du havde gåpåmod. Jeg beundrede dig.

Æret være dit minde.

Anmeld upassende indhold

Moster Inge

Af Helle, mandag den 14. november 2011 - 23:07

Tak for dine mange historier om Hanna og Jakob, som jeg nød at høre, når du besøgte os i Troldhede. De var sjove og fulde af livsbekræftende oplevelser. Jeg mindes dig med stor glæde og taknemmelighed.
Æret være dit minde.

Helle

Anmeld upassende indhold