Kære Ida.
et stort tillykke med fødselsdagen idag. Tænk at det idag er 4 år siden, du desværre tabte kampen til livet. Men vi har fejret din dag, vi skal have lagkage om lidt.
Vi håber du har det godt, uanset hvor i verden du befinder dig. Du har fået flotte blomster på din grav.
Mange tanker til dig - altid elsket og savnet.
Knus fra os alle.
Kære lille skat.
Så blev du atter storesøster - lille Lærke kom til verden for en uge siden. Hun ligner dig på en prik, med mørkt hår og en lille fin mund. Håber du vogter og værner for dine søskende. Vi sender dig mange tanker - og glæder os til at se Lærke vokse op, det giver os en ide om, hvordan du måske ville have været.
knus Mor
Kære Jane og co.
Hvor er jeg glad for at læse, at lykken endnu engang er med jer og at i igen skal være forældre og at jeres 2 piger nu begge bliver storesøstre. Ved i hvad det er for en lille én der hygger sig i maven?
Jeg kan fortælle at jeg også er blevet gravid igen og at Marcus derfor skal være storebror til September. Jeg håber de kan se på mandag når vi skal scannes, om det bliver en pige eller en dreng. Jeg er jo fuldstændig ligeglad hvad det bliver, bare den er sund og rask, men omvendt har jeg også et større behov for at vide det denne gang, så man kan "arbejde" med det. Psykologisk tror jeg det vil være bedst, hvis det bliver en pige, for så vil man ikke på samme måde kunne se Marcus. Vidste du det blev en pige da du ventede dig 2 gang?
Jeg er rigtig glade på jeres vegne og ønsker jer alt det bedste, ikke mindst med graviditeten og den forestående fødsel.
Mange hilsener
Mette Larsen (mor til englen Marcus)
Kære Jane
Tillykke med bryllup og ny graviditet. Det glæder mig rigtig meget.
Det er allerede mere end et år siden, jeg var nede og hilse på jer. Laura må være blevet en stor pige nu. Jeg håber, at I har det rigtig godt og glæder mig til at høre om sommeren bringer en søster eller en bror.
Pas godt på hinanden
varme hilsner
Susanne
Lille prinsesse...
Jeg håber at du i denne juletid sender dine kære alle dine små blide englekys som de kan varme sig på i denne hyggelige men også sværre tid...
kæreste efterladte..
Juletiden er så smuk, så hyggelig også varm, men også en isende smerte lammer for mange af os vores hjerter, hjerterne som er fyldt med savn og smerte efter dem som vi har mistet.. Jeg håber at jeres lille datters minde kan fylde jeres hjerter med lidt varme i disse dage, med det sender jeg jer på trods af smerten, mine aller bedste ønsker om en rigtig glædelig jul, samt et godt og fredfyldt nytår..
Julekram fra Heidi Antoni´s mor, Paul´s lillesøster
Kære familie!
?Ha? en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.? Sådan slutter en del julekort, som i løbet af måneden bliver sendt ud med posten.
En glædelig jul ? jamen, hjertet er fuld af sorg og savn ? Og et godt og lykkebringende nytår ? jamen, det kan det jo ikke blive, for vores elskede er her ikke mere!
Det er sådan, vi tænker, når vi hører om jul og nytår. Det er min overbevisning, at sorgen er et livsvilkår for alle os, som har mistet et eller flere elskede mennesker. Og det er altid svært at holde hjerternes fest, når nogen af vore kære, måske de/den vi elskede allermest, ikke er med.
Men de fleste af os har stadig nogen her på jorden, som vi elsker, og nogen som elsker os, og de fleste af os skal være sammen med nogen af dem i julen. Så vi må åbne vore hjerter for dem, som måske også har sorg over det/de mennesker, som er borte. Vi må åbne os og glæde os over, at der stadig er et liv her, som vi skal leve.
Samtidig sender vi en tak, fordi vi også engang fik lov at være sammen med dem, som nu sidder deroppe og kigger ned til os. De vil for evigt være savnede.
Og vores julesorg gemmer vi i vort hjerte, i vores alenehed!
En glædelig jul og et godt nytår ? på trods - til jer alle.
Tanker og knus fra Karen
Hej så lige mindet om jeres smukke datter og måtte bare lige sende en tanke afsted til jer, jeg har selv for henholdvist 18 og 16 år siden mistet to små smukke drenge og ved hvilket tab det er for resten af livet. det er en del af sig selv man mister så jeg føler med jer. Glemme kan man aldrig men lære at leve det gør man med tiden. Nyd hinanden og det livet bringer jer så er der intet at fortryde den dag det slutter
knus og de aller varmeste tanker fra en mor