Til minde for Henrik Thomasberg

Den sidste dag vi var sammen med dig var 8. maj 2000, 9. maj om morgenen tog du på arbejde og kom aldrig mere hjem som den dejlige kæreste og far du var. At du ikke er her, er stadig så hårdt.

Jeg savner dig frygteligt.. tit tror jeg jeg ser dig, i biler der kører forbi, du står med ryggen til i brugsen osv. men det er jo selvfølgelig ikke dig. Fysisk er du her ikke mere, men i mit og Michell´s hjerte lever du videre for evigt.
Vi elsker dig... mest af alt elsker jeg dig fordi du gav mig Michell inden du måtte tage bort.. hun er det vigtigste i mit liv! Jeg skal nok passe på hende for dig! Elsker dig til verdens ende og tilbage igen. Din pige Michell & Ditte

Den sang blev sunget ude ved Poulstrup sø ved din begravelse.. kan du huske vi hørte den sammen til din mor´s fødselsdag 14 dage før du døde, jeg fortalte dig hvor meget jeg holdt af denne sang, og hvor vigtig jeg mente ordene var...

Dit sind flyver altid så viden omkring,
det er som du glemmer de nære ting.
Du drømmer om lande i syd og mod nord,
og ser ikke skønheden hvor du bor.

Du syntes din dag er så kedelig grå.
Hvad er det du søger, hvad venter du på.
Når aldrig du under dig rist eller ro,
kan ingenting blomstre og intet gro.

Gå ind i din stue om end den er trang
og hør hvor den nynner en stille sang.
Den rummer dog ting som dit hjerte har kær,
du ved bare ikke hvad de er værd.

Den lykke du søger bag blånende fjeld
den har du måske altid ejet selv.
Hold op med at jage i hvileløs ring
og lær blot at elske de nære ting.

Bopæl: Svenstrup/Godthåb
Datter navn: Michell
Kærestes navn: Ditte

Som du sagde til mig den sidste aften; håber at du ved hvor meget jeg sætter pris på det du gør for mig... Det vidste jeg! Håber nu desperat at du ved hvor meget jeg satte pris på at være din! For det gjorde jeg!

I forbindelse med at miste dig Henrik, er jeg mange meget taknemmelige.. din mor for at blive ved med at være der for os, min mor for fuldstændig at være her, min far fordi han kunne holde hovedet koldt, min søster for at være der, min bedste veninde for at være den hun er, betjenten der kom for at videre give den uhyggelige sandhed, præsten for den store forståelse og fuldførelse af mine ønsker, og bedemanden for at være så rar på din sidste dag ved vores side. Alle der bare var, og turde være i mit selvskab... TAK!
Ord siger intet, blikket siger alt! Hvis en har mistet skal man ikke være bange for at sige eller gøre noget forkert... INTET kan gøre mere ondt end det allerede gør!