Kære Henrik
Nu fik du så livets stramme trøje af. Jeg kan se din undren over de smukke vinger, der folder sig ud bag på dine skuldre - og jeg kan se din lyst til at flyve højt, højt med dem - lige her og nu. Og din ubændige trang til at skille dem ad, for at se, hvordan de virker :o)
Du skal gå et stykke vej endnu - men vejen du går på, er et blødt tæppe, vævet sammen af din families og alle dine venners gode minder, kærlige tanker, fortvivlede afskedshilsner og vores bønner for, at du kommer sikkert frem. Det tæppe vil ligge der altid som forbindelsen mellem dig og os - evigt liv! Du vil komme sikkert frem og du vil endelig forstå, hvor mange lys du selv tændte for os, mens du var her.
Kærligst, "tante" Ellen
Kære Efterladte...Det gør mig så forfærdelig ondt på jeres vegne..Jeg sender jer alle mine tanker,i denne svære tid...................Henrik var en dejlig dreng....han kom meget ved mine 2 piger....jeg har kun set ham et par gange,og der spredte han latter og glæde,og ikke så lidt endda.... og det ved jeg han gjorde rigtig meget uanset hvor han kom........Han var en RIGTIG GOD ven og kammerat......han var utrolig behjælpsom,hvor han kunne være det..Han gav så ufattelig meget uden at skulle have noget igen......Jeg ved at savnet ikke er til at bære,men Henrik er et sted nu hvor han har det godt nu.........Æret være hans minde........
Mvh......En Mor..