Da Helena blev født mistede himlen, verdens smukkeste stjerne, for det var hende.
Hun var så vidunderlig.
Jeg savner hende hver dag, men jeg gir' stadig min kærlighed til hende.
Imens hun var her på jorden, gav hun glæde, kærlighed, og smil.
Jeg var hendes kusine, og det er jeg stadig, og vil altid være.
Jeg blev så glad da hun blev født, og så ked da vi mistede hende, men jeg ved hun altid vil være i mit hjerte for evigt.
Kusiner er kusiner,
I nutid og datid,
men vi 2 er kusiner,
For evigt, og Altid.
Helena jeg håber du har det godt i himlen.
Og jeg håber din familie har det godt, for de fortjener så meget lykke, og kærlighed.
Knus og kram din Kusine Hannah.
P.s. Mange tanker til familie, og venner som holder sorgen inde.
Kære familie ,hvor er det svært hver gang man møder
et barns navn på dette Minde,det hele er så uretfærdelig,
at en dejligt barn som jeg ved i elsker overalt pludselig ikke
er hos jer mere,men det er altid svært at midste.Jeg håber
at i kan finde trøst her på Mindet som jeg ved at mange gør,
jeg har selv gennem godt tre år læst og fundet både sorg og forståelse
hos mange dejlige mennesker som har skrevet ,og givet udtryg for
min sorg over over at midste et dejlige barnrbarn ,håber at også i må
finde trøst,og mindes jeres lille Helena som den dejlige pige
hun var/er og at i må skrive jeres sorg,og glæde over
de år som hun var i jeres liv..
Knus ,og mange tanker sender jeg til hele Helenas familie.
En bedstemor som ved hvad sorg inderbær,
hvordan det er at midste..