30. maj var vi på spillejob..det job som skulle blive vores sidste. På vejen hjem står der et rådyr på vejen, som er påkørt. Du vil fjerne det for at ingen andre skal køre ind i det. Da du står i vejkanten bliver du ramt af en bil og får en voldsom hjerneskade. I 14 dage kæmper du for livet, men bliver d. 14. juni om morgenen ramt af en voldsom blødning som gør uoprettelig skade på din hjerne, og jeg bliver bedt om at træffe beslutning om at slukke for din respirator.
Dette var det sværeste jeg nogensinde har været ude for. Min fornuft sagde mig at det var det bedste, resten af min krop skreg du skulle komme tilbage!
Per, vi fik kun 5 år sammen. De 5 mest vidunderlige og lykkelige år i mit liv. Du var alt for mig. Min ven, soulmate...alt.
Heldigvis nåede vi meget, og jeg har mange minder at kunne se tilbage på med glæde.
Jeg ville ikke undvære 1 minut af de 5 år, heller ikke om de så kunne fjerne den smerte jeg sidder tilbage med nu.
Du var alt for mig, Kim og Line
For altid højt elsket...Savnet er ikke til at bære..
Vi kan lade tårerne flyde,
at han ikke er mere.
Eller vi kan smile.
fordi Per har levet
Vi kan lukke vore øjne,
og bede til at han må komme tilbage.
Eller vi kan åben vore øjne,
og se alt hvad Per efterlod
Vore hjerter kan føles tomme,
fordi vi ej mere kan se ham.
Eller vore hjerter kan være fyldte,
med den kærlighed vi modtog af Per.
Vi kan mindes Per og kun det
at han er væk!
Eller vi kan hædre hans minde,
og lade det leve videre.
Vi kan græde og lukke vor sjæl,
være tom og vende ryggen til.
Eller vi kan gøre hvad Per ville ønske:
Smile, åbne vores øjne, mindes...
Valget er vort eget, mindet består.
Kære besøgende .... da der har været flere upassende anonyme indlæg på mindesiden , gør jeg opmærksom på at anonyme indlæg vil blive slettet af administratoren