Til minde for Hannah Weirsøe Jørgensen

MIN KÆRE KUSINE
FAMILEINS LIVSSTYKKE

Gennem mange år mødtes vi ugentligt, dette udviklede sig til, at jeg blev din fortrolige og ven. En tillid jeg var meget taknemmelig over.

2 gange om året var vi på Brugskunstmesse. Det var altid dig der tog teten. Du gik i vore leverandører både gamle som nye med store træsko på. Det bliver ikke det samme uden dig. Så hver sommer glædede du dig til at få dine nye krukker plantet til, og det blev til mange efterhånden, samt alt det julepynt du havde, glædede du dig til at få hængt op. Ja vi købte vildt ind.

Du gik op i dit hus og terasse, det skulle være noget særligt. Det blev det også, og du nød at vise det frem.

Vores 1. juledag i familens skød, blev altid hyggelig. Din latter kunne vi altid høre, ikke kun når der var Banko i Lotterispil. Du vil blive savnet også den dag.

Din utrolige tillid og tro på hospitalvæsnet, når vi havde været til samtaler der. Jeg foreslog tit også noget Alternativt, som Meditation, Healing, Forbøn m.m. Men det hokus pokus troede du ikke på. Du oppebar en optimisme og et positivt livssyn, trods din svære sygdom og håbede til det sidste, at du nok skulle komme med Jesper og Cecilie op i jeres campingvogn og være sammen med din bror Lars.

En stor sten faldt fra mit hjerte, da det blev besluttet at du skulle hjem fra sygehuset. Du var lidt utryg, men blev glad ved det og der kom igen et håb.

Det var et utroligt netværk der var til rådighed. Mange besøg og blomster.Det viser hvilken fantastisk pige du var. Der var så mange der holdt af dig. Selv i din sidste tid formåede du at vise medføelse og du havde overskud til at bekymre dig om andre. For Jesper din Mor og Far samt lillebror Lars. Ja hele familien. Dine tanker var omkring Mikkel, selv om han var flyttet fra reden, hvordan han skulle klare sig uden din støtte. Ikke mindst din lille prinsesse Cecilie uden en mor i hendes alder.

Dit største ønske var, at opleve Cecilies konfirmation, desværre var kræften en for hård kamp at kæmpe imod, så du til sidst måtte give slip.

Et liv uden dig bliver tomt.Du er og vil altid blive savnet.

DU FAVNEDE LIVET, VAR BEGREBET AF LIVET OG LEVEDE DET MED HJERTET.
ÆRET VÆRE HANNAHS MINDE