Til minde for Hannah Lang Ørum-Petersen

Kæreste lille Hannah, vores lille engel.

Du var, og er, vores største ønske der blev til virkelighed. Du var et ønskebarn af kaliber! Du var vores lille fighter og vi er så uendeligt stolte af dig.

Ved en scanning fik vi den skræmmende besked at du havde et omphalocele d.v.s. en bugvægsdefekt. Der hvor vi andre har vores navle havde du et hul i maveskindet og størsedelen af din lever lå udenfor hullet i
maven, i en lille pose, som en del af navlestrengen.
Far og jeg blev naturligtvis meget, meget kede af det og gjorde alt hvad vi kunne for at undersøge, hvad det kunne komme til at betyde for dig i dit liv.
Lægerne kunne fortælle os, at de havde gode erfarringer med denne type defekter.

Vi havde nok ikke helt forestillet os at vi ville finde os selv blandt de 5-10% der får et kritisk forløb. Vi havde nok ikke helt forestillet os at vi kunne miste dig. Vi havde ingen anelse om at du ville være så syg - lille mus, lille skat...

Men du var en fantastisk lille pige på alle fronter. Du gav skæbnen kam til håret! Du viste dig flere gange, at være stærkere end lægerne kunne forudsige. Det var som om du ville sikre dig at få så meget med som du overhovedet kunne.
Vi er så taknemmelige for de små 6 uger vi fik med dig. Vi fik en chance for at lære hinanden en lille smule at kende.

Du har været til stor inspiration, lille skat. Ikke kun for din far og mor, men også for mange mennesker omkring dig.

Tusind, tusind tak for alt lille skat!

1000'vis af kys og kram fra far og mor!

Det døende Barn - af H.C.Andersen
1. udgivelse d. 25/9 1827

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved dit hjerte slumre ind;
Græd dog ej, det må du først mig love,
Thi din tåre brænder på min kind.
Her er koldt og ude stormen truer,
Men i drømme, der er alt så smukt,
Og de søde englebørn jeg skuer,
Når jeg har det trætte øje lukt.

Moder, ser du englen ved min side?
Hører du den dejlige musik?
Se, han har to vinger smukke hvide,
Dem han sikkert af vor Herre fik,
Grønt og gult og rødt for øjet svæver,
Det er blomster engelen udstrøer!
Får jeg også vinger mens jeg lever,
eller, moder, får jeg når jeg dør?

Hvorfor trykker så du mine hænder?
Hvorfor lægger du din kind til min?
Den er våd, og dog som ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din!
Men så må du ikke længere sukke,
Græder du, så græder jeg med dig,
O, jeg er så træt - må øjet lukke -
- Moder - se! Nu kysser englen mig!