Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Gæstebog for Finn Justesen

føler med jer

Af nina brizet , søndag den 3. maj 2009 - 18:25

jeg føler med jer, det er en svær tid i går i møde, men i skal prøve at holde sammen det er så vigtigt i denne tid der kommer.
mine tanker er til jer efterladte.

mange varme hilsner
nina brizet
mor til dennis brizet

Anmeld upassende indhold

Der er så stille nu.....

Af Inge og KB, lørdag den 2. maj 2009 - 17:44

Som naboer til Finn vil vi gerne udtrykke vores sorg over, at Finn ikke er her mere.
Man spørger sig selv, om man kunne have gjort noget, men vi er kommet til den
konklusion, at når Finn`s nærmeste ikke kunne nå ind til ham, så kunne vi heller ikke.

Idag var vi til Finns bisættelse.
Når det nu ikke kunne være anderledes, var det utrolig nænsomt, smukt og
med meget hensyntagen til Lasse, at vi tog afsked med Finn.

Rie, du havde dit blik, din opmærksomhed, din bevidsthed hele tiden omkring
Lasse. Da kisten blev båret ud kunne du "tillade" dig, at tårerne fik frit løb.
Stærkt gået, Rie.

Vi vil som naboer, ikke kun til Finn, men også til Rie og Lasse huske de gode og sjove
tider.

Nu er det helt slut. Der er så stille nu.....

Tanker til jer fra
Inge og KB

Anmeld upassende indhold

Velkomsthilsen

Af Birthe Christensen, tirsdag den 28. april 2009 - 15:12

Kære familie.
Et stille velkommen på Mindet her. Det gør mig frygteligt ondt for Jer, at I skulle miste Jeres kære Finn på sådan en grusom måde. Han må virkelig have haft det svært med sig selv, når han ikke kunne se anden udvej end af vælge livet fra. Jeg om ingen anden, forstår vilken en hård tid I må gå i møde, for min kære søn Andre' valgte livet fra d.9/7-2007. Det er ikke noget, som man ønsker for sin værste fjende, at skulle gå igennem sådan en svær tid. Man står tilbage med et stort ? Og prøver, at finde mening med det hele. Det første stykke tid efter min søns død, måtte jeg have nogle afslappende piller, for at sove for det var værst når man kom i seng så kørte det hele bare rundt, man lå og spekulerede, som en gal, om der var noget man havde gjort forkert? Eller om der var noget, som man kunne have gjort anderledes? Men jeg får ham desværre aldrig tilbage igen, lige meget hvad. I det første stykke tid efter min søns død, gik jeg også til en psykolog, for at få det bearbejdet. Jeg synes da også det har hjulpet mig en del. Men alligevel synes jeg stadigvæk, at det er helt forkert, at jeg skal stå og se hans navn på en gravsten. Han blev kun 27 år, så han skulle jo have haft mange gode år endnu. Jeg synes der er så meget både han og jeg selv er gået glip af.
Nå nu skal jeg ikke belemre Jer mere, I har det helt sikkert hårdt nok i forvejen. Jeg håber for Jer alle, at I har et rigtig godt netværk omkring Jer, som er her for Jer i denne svære tid med al den trøst og støtte, som I har brug for. Jeg håber også, at I får al den trøst og støtte, som I har brug for herinde på Mindet. Kan I nu have det godt, og passe rigtig godt på Jer selv og hinanden, for livet er jo så skrøbeligt.

Anmeld upassende indhold