Til minde om vores allesammens elskede ægtemand og far

Ord kan ikke beskrive den følelse, som går igennem os alle, vi skal aldrig mere se dit glade smil, høre din smittende latter eller lytte til dine bestemte holdninger.

Du var altid klar til at hjælpe når du kunne,uanset tidspunkt og hvad der skulle hjælpes med, altid klar til at ligge øre til hvis vi havde noget på sinde, som vi gerne ville høre din holdning til..

Jeg kan stadig ikke begribe at du er væk, at du aldrig mere kommer på din små og yderst hyggelige uanmeldte visit, som du jo så tit gjorde, bare lige for at se hvad jeg nu gik og lavede, for at se hvad dine børnebørn nu lavede at narrestreger, altid med et smil på læben kom du her, altid med en frisk kommentar, og nu er du ikke mere :(

Du er alt for tidligt revet bort fra os alle, 53 år er jo ingen alder i dag,vi skulle have haft mange flere år sammen i dit fantastiske selskab

Er for første gang fuldstændig målløs,ved ikke hvad jeg skal sige, skrive eller gøre

Du var min far i tykt og tyndt og nu skal jeg aldrig se dig mere, men en ting skal du vide, DU VIL ALDRIG BLIVE GLEMT OG ALTID VÆRE ELSKET OG SAVNET

Håber du er et godt sted og fra tid til anden kigger ned på os...

Sorgen river og bider i mit indre
normalt er det ikke noget jeg mærker,
men så lige pludselig tager det for alvor fat
og tårerne triller. En grund er der ikke altid
faktisk ikke så tit.

Når sorgen rammer gemmer jeg mig væk
sorg er noget jeg hader at vise, alle andres
følelser er vigtigere, end den sorg der gnaver i mig

At miste er hårdt, men hårdere når der kun kan siges farvel,
begravelsen bliver det hårdeste, det sidste farvel . .

Farvel er smertefuldt at sige, skjulte tårer grædes i mørket,
et farvel er ikke sorg i sig selv, det værste er at man ikke kan sige"vi ses igen"

uanset hvor du er, skal du vide,at vi passer på mor og Elisabeth for dig

Håber i alle vil være med til at ære min far en sidste gang på denne lidt anderledes måde