Min kære mor......

Det nytter ingenting at gøre ingenting ved det der betyder alting.

Du kæmpede som bare pokker, bevarede humøret, tilmed humoren i det første lange stykke tid mod kræften. Jeg er stadig i næsegrus beundring for hvordan du håndterede de forskellige trin som sygdommen stædigt og ubarmhjertigt førte dig..os alle... igennem.

Takket være din styrke under hele forløbet og fantastiske far der passede dig til det allersidste var omstændighederne tålelige og til at bære for os børn der besøgte så tit vi kunne.

Du fik sikkert ikke set det du ville, men du fik gjort hvad du kunne mens du var her.

Synes du skulle have din egen lille plads på internettet hvor folk kan besøge dig og mindes dig..

Mormor får også et hjørne her....din tapperhed havde du jo ikke fra fremmede..smiler

Knus

Datteren