Så blev det juleaften igen. Endnu et år er gået... I år har du moster Linda hos dig, som også holder jul i himmelby.
Om mindre end 1 måned er det 9 år siden vi fik, og mistede, dig. Jeg ved ikke hvor tiden bliver af.
Én ting ved jeg... Det er at jeg stadig mangler, og savner, dig. Uanset om tiden læger, og "du" ikke er et åbent sår længere, så vil du altid mangle her hos mig. Jeg savner dig hver eneste dag, og vil elske dig til evig tid.
Jeg var oppe at tænde lys for dig her i formiddag. Dit gravsted var selvfølgelig fyldt med sne. Det var smukt... Jeg rystede sneen af nogle af dine ting, og tørrede sneen af din sten. 2 små røde lys blev tændt, og de vil brænde i 2 døgn.
Nu vil jeg gøre mig klar til at holde jul hos Peders familie. I år er det uden Nicolai og Noah også. Hold fast, hvor er det svært at skulle undvære alle mine drenge i aften.
Håber du får en fantastisk jul i himmelby.
Elsker dig for evigt....
Kys fra mor
Jeg havde bare lige brug for, at sende dig en lille hilsen. Tiden går så hurtigt, og jeg får sjældent taget mig sammen, til at skrive til dig.
Du fylder meget i mine tanker disse dage. Sådan er det jo i perioder! Det bliver nok aldrig anderledes...
Alle tankerne kommer ikke herind idag. Jeg vil beholde dem for mig selv. -I hjertet, hvor du også bor...
Elsker dig for evigt...
Kys fra mor
Ja, det er næsten ikke til at tro. For 8 år siden brød min verden sammen. Fremtiden som den skulle have været, blev pludselig en helt, helt anden.
Nu sidder jeg her 8 år senere, og er noget så taknemmelig for, at jeg fik lov at få dig. -Også selvom det endte som det gjorde, på trods af smerten, og også selvom jeg ikke fik mere tid med dig, end jeg gjorde! Jeg synes du har givet mig så meget, Christian. Først og fremmest muligheden for at elske grænseløst og ubetinget.
Jeg ved vi 2 skal ses igen. Det kan simpelthen ikke være anderledes... Du skal få så mange knus og kys!
Hold fast, hvor jeg dog savner dig, Christian!
Elsker dig for evigt...
Kys fra mor
Har du taget imod Romain, Christian? Hans mor og jeg var rigtig gode veninder, da jeg boede i London. Ja, vi er da stadig veninder... Bare long distance. ;o)
Mærkeligt at vi begge skulle ende som mor til en engel. Det er så forfærdeligt!
Nicolai er startet i skole. -Du skulle være startet i 1. klasse i år. Tiden går bare så hurtigt... Nicolai kunne godt have brugt dig i skolen. Én der kunne beskytte sin lillebror, hvis de andre børn var for hårde ved ham. Men du beskytter ham nok, som du nu kan gøre det.
Jeg har fået lavet en tatovering. Den symboliserer dig, Nicolai og Noah. Mine 3 drenge... -Den viser at jeg elsker jer helt op til stjernerne ♥
Noah og Nicolai snakker tit om dig. De kan finde på at sige de savner dig... Det gør de vel også på en måde. Også selvom de aldrig har kendt dig eller mødt dig. -Men du skal ikke være deres sorg. De kan mangle dig, som far og jeg gør, men de skal ikke sørge over dig.
Bare lige lidt tanker, min skat. Jeg havde lige brug for at "snakke" med dig.
Elsker dig for evigt...
Kys fra mor
Jeg hader simpelthen at små børn dør! Jeg ved jo at det sker næsten dagligt i Danmark, men det er jo ikke noget jeg som sådan tænker på.
Her til aften blev jeg igen mindet om hvor skrøbeligt livet er. Hvor uretfærdigt det kan være, og hvor magtesløs man er når tragedien rammer. Magtesløsheden husker jeg fra da vi mistede dig. Jeg følte at jeg mistede meningen med livet, da du ikke længere var i live. Den døde sammen med dig...
Heldigvis har dine brødre skabt mening igen. Nu er det dem jeg lever for...
Den første tid efter du var død var fyldt med gråd, sorg, vrede, dårlig samvittighed, jeg følte mig lammet, kunne end ikke stå ud af min seng...
Alle de følelser er der forældre der skal igennem næsten hver dag, året rundt, når deres lille barn dør.
Jeg kan stadig være ked, vred og opgivende i forbindelse med tabet af dig, men jeg oplever det heldigvis ikke dagligt længere. Lige nu sidder jeg og græder lidt... Både fordi jeg ville ønske jeg havde dig her ved siden af mig, men mest fordi Helle og familie nu skal igennem al den sorg, som jeg har været igennem. Det er så pokkers uretfærdigt, at I små pus kan dø.
Håber du har taget godt imod Laura i nat... Hun var en smuk lille pige på næsten 1 år, og nu er hun en smuk lille engel. -Præcis som dig.
Tusinde kys og tanker fra mor