Gæstebog for Christian Hill Bangsbostrand
Kære Mette og Søren!
Jeg føler med jer og resten af Christians familie! At miste en søn/en bror er ubeskriveligt smertefuldt. Jeg tror, alle har tænkt tanken, at det må være noget af det mest forfærdelig, der kan ramme en, men hvor svært det er, ved man kun, når man står med tabet, sorgen og savnet.
Jeg håber, I sammen finder styrken til at lære at leve med sorgen og savnet.
Mange varme hilsener fra
Grete
2 år er gået
Kære lille skat,
2 år er gået, sikken en smerte og sorg det har givet vores familie.
Det er ubeskriveligt at forestille sig resten af ens liv uden dig.
Selv efter 2 år, kan man stadig "se" dig komme gående ind med bukserne
hængende halvt nede om bagdelen, have svært ved at gå normalt, fordi
du trods alt prøver at holde dem oppe, mens du samtidig skal se lidt
tjekket ud. Ja lidt sjove minder, men også mange nære tanker. Ofte når
du kom sent hjem kom du ind og kaldte stille, mor nu er jeg hjemme.
Her havde du forinden informeret mig på SMS, det var du bare
fantastisk til. Ikke mange ville have gjort det så ofte. Aldrig for
fedtet med kys og kram. Du havde et stort hjerte, hvor der var plads
til mange. Din omsorg for din familie var stor, derfor også dette
store savn. Åh hvor ville vi ønske det hele var en ond drøm, og vi
kunne nive os selv i armen og vågne, og se dit dejlige smil, og dine
kønne øjne. Hører dine friske kommentar, og din hyggelige, smukke
sangstemme. Men nej Christian, sådan skulle det desværre ikke være.
Det er hårdt at tænke på at resten af livet, vil du ikke være iblandt
os. Det savn kan ikke beskrives. Men når vores tid kommer, så ser vi
frem til Gensynsglæden. Er sikker på vi ses igen, det kan ikke være
anderledes, det må ikke være anderledes. De største kram, tanker og
Mysser fra dine nærmeste. Mor.
Tragisk, Uvirkelig.
Vi sender jer alle 3 vores dybe medføelse i denne svære tid. Vi havde jo lige mødt jeres dejlige drenge i sommers til en hyggelig aften på Højkildegård med bordtennis etc..
Juliet og jeg fatter det ikke det virker uvirkelig.Vi kan kun prøve at forstå hvordan i må have dette Kim og Mette og Joakim vores bedste og varmeste hilsner og bedste føelser til jer alle 3 med håbet om i holder modet oppe og at i kan komme igennem denne svære tid på bedste vis.
For ung til at tænke på døden.
For gammel til helt af la' vær.
Det er som den evige skygge .
Der altid har stået mig nær.
En ven har hvisket det til mig mens dagene langsomt svandt hen.
Elsk hverdag du lever for ingenting kommer igen.
De varmeste hilsener
Nikola og Juliet
En kærlig hilsen
"Vi kan lade tårerne flyde, forde de ikke er her mere.
Eller vi kan smile, fordi de har levet.
Vi kan lukke vore øjne og bede til, at de må komme tilbage.
Eller vi kan åbne vores øjne og se alt det de efterlod.
Vore hjerter kan føles tomme, forde vi ikke kan se dem.
Eller vi kan være fyldt med den kærlighed og det fællesskab vi delte.
Vi kan vende ryggen til "i morgen" og leve af "i går".
Eller vi kan hædre deres minde og lade det leve videre.
Vi kan græde og lukke vores sjæl.
Eller vi kan gøre hvad de ville ønske:
smile, åbne øjnene, elske og værdsætte hinanden ..... og fortsætte rejsen."
Et stille velkommen til mindet.dk
Charlotte Drue - søster til René Drue
www.soeskendekram.dk
tabet af et barn
jeg føler med dig og din fam,,det sværeste der kan ramme os som forældre er at miste et af vores børn.
vi vil aldrig rigtigt komme over det, men jeg kan fortælle jer at det bliver nemmer med tiden, men en endelig glemsel tror jeg ikke på, for vores børn skal ikke forlade os først, det er den helt forkerte rækkefølge.
det værste er at det kommer helt uden varsel, måske hvis de havde været meget syge havde vi måske letter ved at give slip på dem, når man ser dem ligge og lide, men jeg ved det ik for det kom desværre også så pludseligt for os desværre.
men mine tanker er ved jer og jeg håber i sammen finder styrke til at komme vider, ved det bare er ord men prøv at lytte til dem, for jeg er sikker på at Christian var den glade dreng og kun håbede alt godt for dem der stod ham nær...
Kære familie
Kære familie
Der findes ingen ord for hvad I desværre må igennem.. Det er så sørgelig når vores dejlige børn bliver revet fra os.
Jeg har selv mistet min søn Dennis marts 2008 pga. lægesvigt. Han fik kun lov til at blive 16 år. Selv nu næsten to år efter er det stadigvæk ikke til at fatte at jeg ikke har ham hos mig..
Jeg håber at I kan finde lidt trøst i denne side og komme og "snakke" med jeres utrolig smukke dreng. Det tager ikke savnet men det har hjulpet mig til at forstå at jeg skal leve mit liv videre da min datter og min kæreste jo også har brug for at jeg lever.
Sender jer varme hilsner og tanker
Lotte
Kære Familie
Ord kan ikke beskrive, hvad i går igennem lige nu. Jeg har prøvet og prøvet, da jeg selv mistede min 17 årige søn i september 2009. Kan se at jeres dejlige dreng også om lidt ville være blevet 18 år. Min ville være blevet i sidste uge, og dagen var sindssyg hård.
Vi valgte dog alligevel at fejre ham med familien omkring os. Inden middagen, mødtes vi med gode venner ved hans have. Tændte lys og drak cacao. Flag fik han som også. Nogen vil sikkert synes det er lidt mærkeligt, Men det var, hvad der var rigtigt for vores familie.
Jeg ved, at de næste mange måneder vil blive rigtig hårde. Og jeg håber bare, at i sammen kan tale og tude. Jeg kan sidde her næsten 5 mdr. senere, og til stadighed bive overrasket over, hvor let jeg har til tårer, og de bare kommer uden varsel. Savnet og sorgen er jeg sikker på, jeg aldrig kommer over. Men håber selvfølgelig at det en dag bliver lettere, og det håber jeg også for jer.
Mange hilsner og tanker
Mor til SImon Claussen
Kaere familie
Hvor er det en dejlig dreng i har og hvor goer det mig ondt i skulle miste ham saa tidligt!!
Min soen blev ogsaa kun 17 aar og er praecis lige saa dejlig som jeres :) og der gaar ikke en time uden jeg savner ham..
Hold godt fast i glaeden over at Christian var her, glaeden ved det han gav jer og forhaabentlig kan i acceptere at han ikke fysisk kan vaere hos jer...
Den maade har vaeret vejen frem for mig..
Mange, mange tanker og hilsner fra Lisa, mor til Nicklas Boe H. Andersen
Findes der ord...?
Som kan lindre tabet af en søn....Bare det mindste ???
Nej,det tror jeg næppe.....
Har selv 2 i samme alder...Er vant til at kommunikere i skrift og tale,men synet af Christian på foto'et får mig til at mangle ord...
Tårer ..mangler jeg derimod ikke...Føler stærkt med jer...Andet kan jeg ikke give her.
Dybe tanker
Anne
Mindeinformation
- Født: 26/1/1992
- Død: 25/11/2009
- Fødeby: Gentofte
- Mors navn: Mette Hill Lærkesen
- Fars navn: Søren Bangsbostrand
Gæstebog
Seneste lys
-
Lørdag d.31/03ord kan ikke besrkive hvor ...
-
Fredag d.23/12Imorgen tænder vi lysene p ...
-
Søndag d.27/11Tusind tanker til dig mit ...
Del dette minde
Mindet.dk Kristeligt Dagblad CVR 17725114 Vimmelskaftet 47 1161 København K Telefon: 33 48 05 00 Send mail