Kære Karen
På denne flotte solskinsdag vil jeg blot sende jer en lille hilsen - datoen viser atter den 19., og jeg ved, at denne dato gør lidt mere ondt end de andre datoer...
Jeg håber du er kommet nogenlunde igennem dagen, og at Børge besøger dig i en dejlig drøm til en dans på mælkevejen...
Jeg sender dig mange kærlige tanker og knus...
Kære Karen.
I dag skal du endnu en gang igennem en svær mindedag, som jeg trods alt håber du må komme godt igennem. Jeg håber, at solens smukke stråler er en hilsen fra din højt elskede og savnede Børge, som ønsker, at sende al sin kærlighed og varme ned omkring dig, så du kommer lidt nemmere igennem dagen. jeg håber også du tager alle de gode minder frem, som du har om ham og varmer dig ved dem. kan du nu have en god og velsignet aften og være sød, at passe rigtig godt på dig selv.
Hvil i fred Børge. Ære være dit Minde.
Mange varme og kærlige tanker og hilsner.
Fra Birthe (Andre's mor).
Tak for din hilsen i gæstebogen, det varmer os meget at du stadig tænker på os.
Det er snart 10 år siden vi mistede Lars, men ofte føles det, som var det i går.
Som du så rigtigt skriver, skal vi alle leve med savnet, og det er svært. Vi og vores familie har stadig ingen kontakt til Lars´børn, desværre for vi vil gerne. Vi har set Katrines foto på FB og hun er smuk, som hendes far, så på den måde lever Lars videre, men hvor er det sorgfuldt for os ikke at kunne se børnene, det er en tung skæbne, som børnene også må bære på. Det er fuldstændig uforståeligt.
Håber du har det godt Karen, en stor tak til dig, fordi du altid er så omsorgsfuld og deltagende her på mindet i vores sorger. Du er en ildsjæl.
Kærlig hilsen
Bjarne og Hanne