Jeg har valgt at oprette denne mindeside til minde om vores bror, så alle de som dagligt savner og mindes ham, kan gå herind og mindes og gerne skrive et par ord, til trods for det nu er 2½ år siden han brat blev taget fra os..
Bo vi savner dig frygtelig meget hver dag, det gør meget ondt at tænke på dig, men det kan også frembringe smil og dejlige minder. Vi kan stadig ikke forstå hvorfor netop denne sygdom skulle ramme dig. Du levede som man skal, altså på den sunde måde. Spiste sundt ( for det meste ;O)) og var ivrig motionist. Hvor er det så uretfærdigt at netop den hjertefejl det viste sig du havde var farlig for folk der er aktive. Havde du bare været mindre engageret i løb, havde du måske været hos idag.. Men det er et egoistisk ønske, for den måde havde du ikke kunne leve på. Du brændte for dit løb. Det kunne enhver se, samt dit arbejde. Du havde lige skiftet arbejde og var meget klar til de nye udfordringer Difko kunne tilbyde dig.
Lægerne har konstateret ud fra opduktion at du havde ARVD ( Arytmogen højre ventrikel dysplasi) Det vil sige hjertets muskler erstattes af bindevæv og fedt, dermed havde dit hjerte ikke en chance for at gøre det et hjerte nu en gang skal gøre. Det er en forholdvis ny kendt sygdom, man regner med 1 ud af 5000 rammes af denne sygdom. Kun de færreste ved de har den, der kommer ikke mange advarsler inden man desværre dør af den.
Du er siden du blev taget fra os blevet onkel igen 2 gange ( du ville jo ikke kaldes morbror), du har derfor nu 4 nevøer og 1 niece. Hvor ville vi ønske du kunne komme tilbage. Jeg kan lige se du sidder på gulvet mellem dem, og leger med dem. De ELSKEDE deres lege onkel. En anden ting jeg stadig kan se for mig, er dit "ulvesmil", på billedet på denne side som er taget til din sidste Beach Party kun 2 måneder inden du døde, kan vi næsten se smilet. Derforuden savner jeg alle vores samtaler og dine gode råd og sparring. Jeg ved alle andre i familien har det på samme måde.
Jeg vil kort fortælle jer hvad der skete, måske nogen ikke helt bekendte med det, og det er vigtig for os som familie, det er kendt. Måske det også kan hjælpe andre inden det går så galt som det gik med Bo. For som min egen læge sagde til mig efterfølgende. Kan man pludselig ikke holde til det man ellers har kunnet, skal man reagere. Dette gjorde du også, men du havde desværre ingen chance, du levede på lånt tid, dette vidste du heldigvis ikke, den viden havde du ikke kunne klare at have.
Den 1. juli 2007 deltog Bo i en Beach halvmaraton. Det skal siges Bo var en ivrig løber, han løb 3-4 gange om ugen og kom derforuden i motionscenter. han havde deltaget i mange både hel- og halvmaraton, uden problemer. Men under dette løb mærkede han pludselig han havde problemer med at følge med de andre, som han ellers løb med. Han kom dog i mål, hvorefter han besvimede. Han troede det var pga. det blæste meget og det var i sand de havde løbet i, han blev båret ind i hjælperteltet, hvorefter han kom til sig selv. Efterfølgende opsøgte han læge, men da hans egen havde ferie var det en anden han kom til, denne gav løbeforbud pga. de kunne måle et for stort hjerte. 14 dage efter kom han til hans egen læge, som sagde det var meget normalt med et stort hjerte når man løb så meget som han gjorde. han fik dermed lov til at løbe igen, men han måtte ikke overanstrenge sig. derforuden blev han indstillet til en hjertescanning den 24 september 2007. Denne nåede han desværre aldrig. Den 15. august 2007 skete det forfærdentlige at Bo under et træningsløb med løbeklubben faldt om. der blev straks ydet førstehjælp, men desværre forgæves, der var intet at stille op de andre løbere har siden fortalt han virkelig havde passet på, han løb slet ikke på det plan, han ellers tidligere havde gjort, han havde derfor taget sine forbehold. Vi har siden fået at vide han måske kunne være reddet ved en hjertetransplantation, han kunne være faldet om hvornår det skulle være, og ikke kun under løb.
BO VI SAVNER DIG VIRKELIG. Bare du stadig var blandt os.
Er der nogen i himlen
der kan elske dig?
ligeså meget som jeg gjorde
nogen der får dig til at grine ligeså meget som jeg?
Jeg håber bare du har det godt deroppe
og at de andre de kan se, hvor dejlig du er
håber bare, at du når det
alt det, du ikke nåede her