Kære familie.
Først et stille velkommen her på Mindet. Det gør mig frygteligt ondt for Jer, at I skulle miste Jeres smukke Ann i en trafikulykke. Det er bare så uretfærdigt, at vores smukke unge mennesker skal dø før os andre og under så tragiske omstændigheder. Jeg kan forestille mig, hvor hårdt I har det lige nu, for selvom det snart er 2 år siden jeg mistede min elskede søn, synes jeg stadigvæk det er hårdt. Jeg håber bare sådan for Jer, at I har et rigtig godt netværk omkring jer, som kan være her for Jer i denne svære tid. Jeg håber også, at I må få al den trøst og støtte, som I har brug for herinde på Mindet. Jeg ønsker alt det bedste for Jer i fremtiden. Vær sød, at passe rigtig godt på Jer selv og hinanden, for livet er så skrøbeligt.
Må Jeres smukke Ann hvile i fred. Ære være hendes Minde.
Mange varme og kærlige tanker og hilsner.
Fra Birthe (Andre's mor).
Idag skinner solen, som du elskede så meget, hver gang solen skinnede var du ude og nyde hvert sekund, vinden blæser dog så man ikk får det for varmt, selvom du ikke kunne få varme nok, for solen og varmen beyder nemlig at du ville blive meget brun, det er svært at nyde det gode vejr, når jeg ved du ikke er her til at nyde det sammen med mig. jeg savner dig lillesøster.
Håber at du stadig følger med i hvad der sker, så vi kan snakke om tingene den dag vi igen mødes.
Som mig, marlene og chris sagde da du blev begravet.
(Vi ses på den anden side)
Hej min smukke lillesøster.
Uhh hvor er det uretfærdigt at det var dig som mistede livet, jeg kan slet ikk forstå det endnu.
Der går ikk en dag hvor du ikk er i mine tanker, mit liv er så tomt uden dig.
Jeg savner dit dejlige smil, din latter, din humor, jeg kan bare ikk forstå det her skulle ske.
Jeg vil savne dig for altid, ingenting blir nogensinde det samme igen.
Sov sødt lillesøster.
I mit hjerte vil du altid bo. <3 <3 <3
Kære familie til Ann
Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kunne åbne gæstebogen for lidt siden.
Jeg vil gerne udtrykke min medfølelse med jer, da jeg selv mistede min elskede søn på 17 år i en tragisk ulykke den 09.01.09, ved jeg, hvordan I har det. Det er det værste, der kan overgå os, og alt virker så meningsløst og uretfærdigt.
Nu er det næsten 3 måneder siden vores søn døde, og det går stadig meget op og ned. Vi har stadig mange dårlige dage, hvor vi ikke kan tænke på andet end vores dejlige dreng. Især på disse dage, søger jeg trøst herinde på mindet. At denne side er opfundet, har meget stor betydning for mig. Her kan jeg skrive til min søn lige så tit, jeg har brug for det. Jeg er nået dertil, hvor jeg har brug for at komme i kontakt med andre ligestillede. Derfor opsøger jeg nu en sorggruppe. Det ved jeg godt, I endnu ikke er klar til, men når den dag kommer, så tøv ikke med at kontakte mig:
Karin D Olesen
7550 3685
dueolesen@stofanet.dk
hej jeg vil sende jer min dybeste medfølelse, jeg har aldrig prøvet det i har prøvet nu så jeg kan kun alt for lidt sætte mig ind i det, men jeg mistede min bror som valgte ikke at ville være her mere, det gør det nok på nogle punkter lidt lettere at forholde sig til, det andet er simpelthen for urimeligt, så jeg føler virkelig med jer og håber i klarer jer godt igennem det alle sammen og ikke mindst søster. varme kram fra annika
kære familie
hvor er det trakisk at læse om jeres dejlige pige. Jeg kan kun sige at vi er i samme båd og som tiden går bliver nemmere at forholde sig til virkeligheden, men såret heles aldrig, vi glemme aldrig vores elskede engle børn. jeres sorg er stadig meget ny og vi føler med jer, der er ingen der kan sætte sig ind i vores smerte, kun dem som selv har prøvet at miste et barn. Det neneste råd jeg kan give er at i skal holde sammen og mindes Ann alt det i har brug for uanset hvad andre mener... jeg håber at du Ann sender din varme og styrke til din familie for de har brug for det...
en ringe trøst fra en mor til en engel