Du var min Far. Ham som havde kendt mig i længst tid. Du var der altid, altid til at hjælpe mig.
Men nu skal jeg aldrig mere se dig, tale med dig eller bare vide at du er der.
Det gør så ondt Far ,du er så savnet. Skal lære at leve uden dig. Men hvordan gør jeg det.
Du var jo min Far, min navlesnor som nu er væk.
Håber du ser ned og guider mig vej gennem livet, for du er stadig Elsket og i live i mit sind.
Dette er til minde om en pragtfuld Far som pludselig er taget bort.
Kærligst Mette og Lene