
Gæstebogens er indrettet således, at indlæg og dermed udgangspunktet for andre indlæg, med tiden forsvinder i mængden, og derfor gør det meget svært at holde fast i 'tråden'. Har du et oplæg til en 'længere snak', bør du, for at øge overskueligheden, istedet for denne gæstebog, benytte Mindets forum.
Denne gæstebog er forbeholdt de indlæg, som ikke lægger op til lange 'tråde'.
Du kan bruge denne gæstebog til hilsner, almen kommunikation med brugere uden deres egen gæstebog, og andre 'små' ting, som bliver nok så store, hvis de ikke drukner i diskussioner/aktioner/reaktioner.
Alle indlæg skal leve op til Mindets retningslinjer og bliver fjernet, hvis de ikke gør.
Kære Ollemor
Jeg ved du sidder deroppe og kigger ned på din familie,jeg tænker på dig hverdag der går ikke sekunder,minutter og timer hvor du ikke er i mine tanker:-)
Jeg savner dig så meget og jeg har bare så meget jeg gerne ville dele med dig,jeg ved du kan se at jeg nu har en dejlig mand og 2 skønne børn, jeg ville godt ha haft de havde mødt dig,du var den skønneste ollemod man kunne få,jeg har fortalt cecilie at jeg havde en skøn ollemor som elskede mig meget højt,din datter inger elsker også vores børn uendeligt højt og jeg er så glad for jeg har givet hende 2 skønne ollebørn:-)
Olle jeg har satdig den lille hund jeg arvede efter du døde for ca 10 år siden,husker ikke lige tidspunktet, men ved jeg har den med når jeg skal være væk længe hjemmefra.
Jeg syntes jeg ville tænde et lys for din som et tegn på jeg elsker dig og savner dig,jeg køre tit forbi jeres gamle hus i englerup,det har forandret sig,først kunne jeg slet ikke finde det,men jo så fordi det er lavet om:-)
Dit Ollebarn Anne-Mette Nielsen:-)
LOVE YOU BIG TIME!!!!!!!!!!!!!!
Jeg mistede min mor den 16. januar i år. Mor havde lungecancer for anden gang og havde i løbet af sommeren og efteråret gennemgået kemo og strålebehandling. Mor blev ved med at have det skidt. Hun havde svært ved at få luft - og hun var uklar indimellem. Vi havde en god juleaften og mor sov hos os. 1. juledag kørte jeg hende hjem. Vi har en meget lang og skrå indkørsel og jeg troede hun skulle dø i armene på mig der. Hun måtte stoppe op efter hver 7. skridt. 2. juledag var den helt gal. Det viste sig, at hun stort set havde sovet i et døgn, og havde fået hverken vådt eller tørt. Dette kunne hun ikke klare i hovedet pga. af vædskemangel. Jeg fik hende indlagt på onkologisk afdeling (vi fik lov til at komme) og det viste sig, at hun havde lungebetændelse. Hun iltede frygtelig dårligt og efter et par dage fik hun fast maske på og en 24 timers vagt, som skulle holde øje med, at hun beholdte masken på. Med det resultat, at hun ikke kunne spise noget som helst, idet hun ikke kunne være uden maske. De prøvede at give hende en sonde men uden held, idet sonden blokerede for luften. Mor blev tyndere og tyndere.Dette stod på indtil den 14. januar (min fødselsdag). På denne dag meddelte de på afdelingen, at de nu tog den faste vagt væk. Da vidste jeg, at jeg kunne miste min mor lige straks. Jeg skal lige tilføje, at jeg havde en rigtig god dialog med al personalet på afdelingen. Jeg bad dem inderligt om at "hjælpe" os. Min mor havde ingen smerter overhovedet - gudskelov. Så den eneste måde de kunne hjælpe på, var en tage vagten væk. Lørdag den 16. januar var jeg hos mor fra 13-17. "Tak fordi du kom" var det sidste, mor sagde til mig. Kl.21.15 ringede de fra Riget. De havde fundet mor død. Masken var taget af - ubevidst - for nogle gange kunne mor ikke mærke om masken var på eller ej. Personalet havde givet mig den garanti, at hvis/når mor fjernede masken ville hun ikke opleve kvælningsfornemmelsen. Hun ville blive bevidstløs med det samme. Jeg kunne ikke græde i første omgang. Jeg havde grædt så meget i de 3 uger, hun var indlagt. Da vi ankom til Riget kl. 23.00 fik vi en formidabel behandling. Vi kom ind til mor, som lå lige så fint. Der var helt stille. Snorkelyden fra iltapparaten var væk. Det var en helt lettelse. Men hun var så kold allerede. Men jeg blev ved med at røre ved hende og kysse hende. Det var hårdt at gå derfra, og dagen efter var vi inde at sige farvel igen. Denne gang med mors bedste veninde (som jeg betragter som min reservemor). Hun var stadig lige pæn. Det var nu endnu værre at gå derfra denne gang, fordi nu vidste jeg, at jeg aldrig skulle se hende igen. Tiden efter er gået nogenlunde. Men pt. har jeg krise. Mor har fødselsdag i morgen - og jeg tuder over ingenting. Savnet er stort lige nu. Der er så meget, jeg gerne ville fortælle hende.
Hilsen
Lisbeth
Kirsten, karen, susan, emma, Pia (marks mor) Patricia og Julie.
Tusind tak til alle jer som havde tid og overskud til at skrive til Simon og os på 1 års dagen for Simons forfærdelig ulykke.
Det varmer helt utroligt i en periode, hvor vi som familie bare venter på at 1 års dagen for han alt for tidlige farvel til denne jord kommer i næste uge.
Tak er kun et fattigt ord for, hvad jeg føler.
Leila
Det er længe siden jeg har været inde at skrive, men jeg syntes det er så svært, for jeg savner dig så forfærdeligt meget, du er altid i mine tanker. Jeg ville ønske jeg lige kunne tage telefonen og høre dig sige" hej mor, ved du godt at jeg elsker dig". Det gjorde du jo hver dag.
Jeg tror aldrig savnet bliver mindre, men jeg kommer videre, selv om det kan være svært, men så tager jeg dine breve frem og læser, så kan jeg lige høre din dejlige stemme i mit øre.
Det var frygteligt svært for os alle da far døde, men det kan ikke sammenlignes med den dag, da du lige pludselig var væk, det rev vores hjerter itu, du var jo vores allesammens lille Bibbi.
Kan du nu passe på far og drengene, og komme i drømme som du så tit gør.
Jeg elsker dig for evigt.
Knus og kys fra mor.
Tusind tak for jeres søde hilsner i går på vores bryllupsfestdag. Vi blev gift i marts, ret hurtigt, fordi Børge skulle have en hjerneoperation. Men vi lovede hinanden, at hvis det gik godt, så skulle vi i kirken og have vores bryllup velsignet. Så det blev en herlig dag. Alle var glade, og Børge havde det godt igen.
Tusind tak alle sammen.
Knus Karen