Sygehuspræst Karsten Thomsen yder hver dag sjælesorg for mennesker i dyb sorg på Bispebjerg Hospital i København. Men han synes aldrig, at han er blevet tilstrækkelig uddannet til at hjælpe mennesker med at komme gennem sorgen. Danmark tilbyder nemlig ikke – i modsætning til mange andre lande – en akademisk uddannelse i sjælesorg.
"Hvor man i andre kulturer som i de mellemøstlige giver højrøstet udtryk for sorg over dødsfald, er danskernes håndtering mere reserveret. Så når der kommer så mange bøger om emnet, kan det skyldes en trang til at gøre op med den generelle berøringsangst over for døden og blufærdighed over for følelser i forbindelse med sorg," siger chefredaktør Bjarke Larsen, BogMarkedet, der er fagblad for den danske bogbranche.
Med årene er der kommet langt mere fokus på forældrenes sorg og en anerkendelse af fostrets status. ”Ændringen er tydeligst for de jordemødre, der har arbejdet i faget i mange år. Fra at man ikke anerkendte, at der kunne være sorg forbundet med en abort eller en dødfødsel, men syntes, det bare skulle overstås og ikke tales om, er der i dag meget stort fokus på forældrenes sorg. Og man behandler fostret anderledes – de bliver for eksempel de fleste steder begravet i stedet for at bortskaffes som affald, som man gjorde før i tiden,” siger Anne Ving-gaard Christensen, videnskabelig assistent på Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, Københavns Universitet.
”Sorgen er det sted, hvor vi får kontakt til allerflest følelser, og hvor de også er allermest stærke. Der er en enorm mangfoldighed af følelser i sorgen, lige fra vrede, krise, fortvivlelse, angst, frustration – måske også lettelse – til skuffelse, jalousi. Et virvar af ofte modsatrettede følelser blander sig i os, når vi får sorgen tæt på. Alligevel forsøger vi at homogenisere og ensrette, og det gælder ikke mindst omgivelsernes forventninger til den sørgende,” lyder det fra Mette Marklund, der er forfatter til en ny bog om sorg.
De dybt bevægende breve i de ”De sidste timer” er tidløse dokumenter, der emmer af liv og ånd. Det er paradoksalt, at livet giver mening, når man har fundet det, som man er parat til at dø for.
Kristeligt Dagblads Forlag og Frihedsmuseets Venners Forlag har netop genudgivet ”De sidste timer” i en ny, revideret udgave af de afskedsbreve, som de 112 henrettede danske frihedskæmpere fik lov at skrive, få timer inden de blev skudt af tyskerne i årene 1943-45.
”Det, som børnene selv beskriver som det værste, er, når folk bliver bange for at snakke om det. Det er meget ubehageligt for barnet, hvis folk bliver lammet af det og undgår at snakke om den afdøde forælder. Man skal tilbyde at være der for dem. Alt kan hjælpe – lige fra helt praktiske ting til det at yde omsorg,” siger Helle Tilburg Johnsen, der er afdelingschef i Børns Vilkårs afdeling for børn og sorg.
Filmeksperten, forfatteren og foredragsholderen Ole Michelsen mistede sidste år sin 43-årige datter, Trine, der døde af kræft. Hans erfaring er, at der i sorgen også er glimt af lys og håb, og når vi taler om det med andre, er sorgen ikke så tung at bære.
Stort talent og store tragedier har fulgtes ad i 29-årige Martin Vad Bennetzens liv. Det var moderens forgæves kamp mod kræften, der fik ham til at blive forsker inden for molekylær biologi. Siden døde hans far også tidligt. Men selv har han besluttet, at han bedst ærer sine forældre ved at bruge og nyde livet.
Billeder, dokumenter og minder i digital form betyder stadig mere for sørgende, og nettet giver mulighed for at udtrykke følelser og dele smerten. Det ved familie og venner til den 23-årige Malene Bentsen, der døde i en bilulykke i foråret.
Når noget så alvorligt, intimt og eksistentielt som døden kan behandles online, vidner det om, at internettet er blevet en helt integreret del af vores tilværelse, skriver ph.d. og kommunikationschef Peter Fischer-Nielsen i sin blog.
Et stigende ønske om personlige og udfordrende mindesmærker fører indimellem til stridigheder mellem kirkegårde og afdødes pårørende.
86 østjyske vågekoner, besøgsvenner og hospicefrivillige mødtes for et par uger siden på Rønde Højskole på Djursland.
De er alle sammen modne mennesker med hjerte for andre: vågekoner, besøgsvenner og hospicefrivillige, som uden betaling hjælper og støtter døende og deres pårørende i den allersidste tid.
I en sorgproces er det en udfordring at møde nye mennesker for slet ikke at tale om at tage alene af sted på ferie. De to ting kombinerer en ny rejseform kaldet sorgrejser.
Selvom man er dødeligt syg og har besluttet sig for at dø i eget hjem, går det i mange tilfælde ikke sådan.
Mange patienter som ønsker at dø hjemme, ender alligevel deres dage på hospitalet. Det viser ny forskning blandt døende patienter. Sundhedsvæsenet skal tale med patienter og pårørende om deres ønsker tidligere, mener eksperter.
Amerikanske iværksættere har netop lanceret to internetportaler, hvor døende fra hele kloden kan oprette testamenter og beskeder, som sendes til de pårørende efter døden. Døden vil fortsat kaste nye initiativer af sig, mener dansk forsker.
Sørger jeg rigtigt? Det spørgsmål melder sig hos flere i tiden efter, de har mistet. For selvom oplevelsen af tab generelt ikke er noget, der tales meget om, så eksisterer der idealer for, hvordan det moderne menneske skal sørge. Sorg skal udtrykkes, og det skal helst ske i form af gråd og kortere eller længere perioder med nedstemthed. Men langt fra alle sørgende oplever tiden efter et dødsfald som præget af disse følelser.
”Du vover på at dø før mig,” havde Margrethe Holmsgaard sagt mange gange til sin mand i løbet af deres 61 års ægteskab. Og Erik Holmsgaard bøjede sig for hendes vilje: Han ventede til fire dage efter, at Margrethe var død af en lungebetændelse. Så lagde han sig ned på sin seng og døde – dagen før hendes begravelse. Kan det overhovedet lade sig gøre at dø af sorg? Læs her om fænomenet, når ægtefæller dør kort efter at have mistet deres livspartner.
I Mindet 's forum kan du læse om andre, der har mistet børn - hvad enten det er små børn eller store teenagere. Her finder du et fællesskab, hvor du kan give udtryk for dine følelser og tanker og dele dem med andre i samme situation.
På Mindet har vi et stærkt korps af frivillige moderatorer, der hjælper med til at sikre, at ubehageligt indhold bliver fjernet og tonen på Mindet forbliver god – både på minder, på lyssiden, i gæstebøger og i forummet. Moderatorernes arbejde er med til at sikre, at Mindet fortsat er det smukke og fredelige sted på nettet, hvor der er plads til at sørge og dele erfaringer og hjælpe andre.
Men vi har brug for endnu mere hjælp!
Hvis du har lyst til at blive moderator på Mindet og hjælpe med, at holde Mindet rent, pænt og aktivt - så skriv til kontakt@mindet.dk